AGF indfører mindestund for de afdøde hviie helte til årets sidste hjemmekamp
Søndag spiller AGF årets sidste kamp, og i den forbindelse afholdes det nye tiltag “AGF Mindes,” hvor klubben vil mindes afdøde fans og AGF’ere, der er gået bort i årets løb.
I marts kunne AGF offentliggøre et nyt tiltag, som skal blive en tradition, der hylder de afdøde personer, som har fyldt i AGF-landskabet i deres levende år.
AGF Mindes kaldes dagen, hvor en mindestund inden kampen mod OB vil markere en tanke til dem med hviie hjerter, der er gået bort i årets løb.
Mindestunden vil finde sted cirka 15 minutter før kampstart, mens der også vil blive afviklet et øjebliks stilhed lige før startfløjt, når holdene er gået på banen.
– Vi ser frem til premieren på AGF Mindes, hvor vi skal hylde både tidligere spillere, frivillige og fans. I AGF er vi en familie, der strækker sig ud over banen og tribunerne. Og vi anerkender de mange mennesker, som har viet deres liv til klubben. Deres passion og dedikation gør AGF stærk, og vi ønsker at ære deres minde, når de ikke er her mere, siger Head of Content, Søren Højlund Carlsen til AGF.dk.
– Søndag har vi inviteret pårørende til kampen mod OB og håber vi, at alle vil være med til en respektfuld sidste hilsen til de AGF’ere, vi har mistet, fortæller Søren Højlund Carlsen, som er koordinator for AGF Mindes.
Efter kampen vil navnene på de afdøde fra året fremgå af en mindevæg på AGF’s hjemmeside.
Læs også: AGF introducerer årlig mindedag for afdøde fans og klubfolk
Kampen begynder klokken 15 i morgen, så kom i god tid og vær med til at mindes og hylde de AGF’ere, som er gået bort.
Flere AGF Nyheder
-
S.L. Benfica – AGF optakt: David mod Goliat -
Danske TV-rettigheder på plads til AGF’s kampe mod Benfica -
AGF-fan er næstformand i Danske Fodboldfans: – Vi får en stærkere stemme, når vi står sammen -
Status på truppen før Benfica: Tingager er fortsat ude -
SL Benfica – AGF rejseguide: – En fantastisk by og en vanvittig klub at besøge -
Lyden AGF varmer op til Legenden i Lissabon -
Ingen visning af Benfica – AGF i TV: Barejere maner til besindighed -
Deltag i Danmarks Største Fodboldauktion og støt AGF’s samarbejdsakademi i Uganda -
Fællesopvarmning i Lissabon: Pink Street skal blive hvii! -
Viborg FF – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller