AGF – IF Elfsborg: De Hviie cruiser hviiere som ubesejrede i 2026
Årets tredje fodboldkamp med AGF i aktion blev spillet på træningslejren i Spanien, hvor svenske IF Elsborg ydede modstand.
Endnu en testkamp udfoldede sig under lunere himmelstrøg for De Hviie, som i dag mødte svenske Elfsborg i Alicante.
Svenskerne sluttede som nummer 8 i den bedste hjemlige række i seneste sæson og havde et velkendt ansigt med, idet den tidligere AGF’er, Frederik Ihler var en del af truppen.
For Jakob Poulsen og trænerstaben var der igen i dag fokus på at få så mange som muligt i spil, at se de nye folk, Mads Hedenstad og Magnus Knudsen an, og ellers forhåbentligt også kunne se noget af det udtryk, der skal forme foråret for AGF.

Kampens forløb
Efter en ganske kontrolleret start på kampen med AGF mest på bolden, blev det Kevin Yakob, som blev først mand til at prikke bolden over stregen i dagens kamp.
Svensk-irakeren fulgte op på en dødbold, som endte hos Rasmus Carstensen. Wingbacken fik afsluttet, men Elfsborgs målmand reddede – riposten endte hos Yakob, der nemt kunne score.
Efterfølgende fortsatte kampbilledet med AGF mest på bolden og i fuld kontrol.
Chancerne var det dog småt med, men det blev da til nogle åbninger, når Yakob, Carstensen og Jørgensen kombinerede, og sidstnævnte fik prøvet af med et fint skudforsøg, som Henrik Dalsgaard fulgte op på med et hovedstød, inden mandskaberne gik til pause med 1-0 på måltavlen.

2. halvleg
For første gang i denne opstart indledte AGF en 2. halvleg uden at have skiftet ud, og første mand til at prøve sig af efter pausen blev Kristian Arnstad, som dog ikke havde præcisionen med sig i sin afslutning. Ellers var kampbilledet det samme, som inden de to hold havde været i omklædningen…
Svenskerne begyndte dog så småt at få bedre fat, og efter en times spil fik de ramt stolpen efter at have spillet sig frem til en ganske god mulighed. Kort efter blev der skiftet på målmandsposten, og vi fik nyindkøbte Mads Hedenstad at se for første gang i en AGF-trøje.
Ellers forløb halvlegen med fine ting fra særligt Frederik Emmery, der også fik afsluttet et par gange, ligesom Gift Links også kom frem til et skud. Tobias Bech kom også ind med god energi og huggede på stolpen.
Til sidst i kampen fik vi Magnus Knudsen at se på banen, og således er de nye folk i gang i kampøjemed – opgørets ordinære spilletid gik til ende, og De Hviie cruiser dermed videre som ubesejrede i vinteropstarten.

3. halvleg
Ja, nu skal man ikke tro, at det er 3. halvleg, som et seriehold ville afvikle den i omklædningen – men mandskaberne var blevet enige om at spille 30 minutter yderligere, selvom dommerne havde forladt banen, og således gik det til, at holdene fortsatte i en lidt særpræget affære i yderligere en halv time. Her overtog U19-træner, Niki Zimling, nemlig fløjten, og så spillede mandskaberne videre i en målrig affære.
Kort efter denne ekstraperiodes begyndelse var der nemlig scoret to gange – en i hver ende. For AGF var det Tobias Bech, som fik smækket bolden i mål via stolpen.
Dermed blev kampens endelige resultat 2-1 til GF’erne, som nu drager hjemad mod Aarhus, hvor den sidste del af vinteropstarten skal afvikles.

Hvad vi lærte
Sebastian Jørgensen spiller sin chance. Den 25-årige offensivspiller håber for alvor at få hul på bylden i foråret i AGF, og opstarten har indtil nu budt på flere gode præstationer til kamp og træning, hvilket lover godt for den spændende tid, der venter.
Nu venter den ægte test. Hobro, Kryvbas og Elfsborg har været modstanderne i opstarten, og man må konstatere, at ingen af mandskaberne for alvor har voldt Jakob Poulsens mandskab store kvalitetsmæssige kvaler. Nu venter FCK i vinterens sidste testkamp, og det bliver spændende, om kampen bliver et walk up call, eller om niveauet er så godt, som det har lignet indtil nu.
Kampfakta:
Spillested: La Finca Resort, Avinguda Antonio Pedrera Soler, 03169 Algorfa, Alicante, Spanien.
Resultat: 2-1
13: Kevin Yakob (AGF)
95: IF Elfsborg
97: Tobias Bech (AGF)
Opstilling:
AGF (3-4-3): Hansen (62: Hedenstad) – Beijmo, Dalsgaard (78: Camara), Kahl (78: Mølgaard) – Carstensen (78: Grantzau), Solbakken (86: Knudsen), Yakob (62: Emmery), Links (78: Kristjansson) – Jørgensen (62: Bech), Mortensen (78: Serra), Arnstad.
AGF 3. halvleg (3-4-3): Hedenstad – Mølgaard, Jensen–Abbew, Camara – Grantzau, Ekemini, Knudsen, Emmery – Bech, Serra, Kristjansson.
-


GF I Generationer – Siden 1880 T-shirt – Blå
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH 1880 Aros T-Shirt – Blå – Børn
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -

KSDH Aarhus 1880 Hoodie – Hvid
349.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Lyden AGF: Serras Park er åben! -
Udvidet stemningsafsnit til AGF – FCM -
AGF – OB: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Én AGF’er på Rundens Hold for 19. spillerunde -
Emmery: – Det viser virkelig en god mentalitet -
Jakob Poulsen: – Det viser fed moral -
Magnus Knudsen: – Klubben har sat spor i mit hjerte -
Følelsesladet Serra: – Jeg har været igennem helvede -
AGF – OB: Serras sneværdige scoring sikrer tre point -
AGF-truppen mod OB: Knudsen er tilbage – Solbakken mangler