Skip to main content


(Foto: AGF.dk)

AGF går i rette med FCN’s udlægning af fan-sagen


| Jonas Roulund |

I gårsdagens kamp fandt tre AGF-fans vej til FC Nordsjællands omklædningsrum. Dette har medført en klage fra FC Nordsjælland, og AGF kommenterer nu på situationen for første gang.

En gruppe AGF-fans forvildede sig ned i et af FC Nordsjællands to omklædningsrum i gårsdagens pause, men situationen blev løst uden dramatik, fortæller FCN’s sportschef Jan Laursen, der mener, at fansene virkede mere forvirrede end truende, så der var ingen grund til at puste historien for meget op.

FC Nordsjælland indgav dog en klage efterfølgende, og AGF kommenterer nu for første gang på historien.

– Det er korrekt, at tre gæster, der opholdt sig i en nærliggende sponsorlounge, søndag aften ved en fejl fik adgang til en mellemgang ved FC Nordsjællands omklædningsområde, fordi en nødudgang uretmæssigt og ved en fejl blev åbnet. Det beklager vi naturligvis, og det beklagede vi også i aftes med det samme overfor FC Nordsjælland – det var en fejl. Og med det samme blev der placeret en vagt foran nødudgangen. skriver agf på klubbens hjemmeside.

Ikke korrekt udlægning fra Farum-lejren

FCN’s sportschef, Jan Laursen, udtalte sig til medierne efterfølgende om episoden, mens AGF af respekt for en officielle sagsgang ikke ønskede at komme med en udtalelse. Det har dog ændret sig siden i går, da visse detaljer ikke stemmer helt overens med klubbens egne iagttagelser:

– Det er ikke korrekt, som FCN’s Jan Laursen beskriver i flere medier, at de tre gæster kom ind i FCN’s omklædningsrum. De kom tværtimod til at åbne en dør til en mellemgang til omklædningsrummene, og døren var lukket ind til FCN’s omklædningsrum, hvilket Laursen også selv bekræfter i et af de flere interviews, han gav efter kampen. Det er også vigtigt at understrege, at det ikke var AGF-fans, ”der forsøgte at trænge ind i FCN’s omklædningsrum”, som det blev udlagt af FCN’s sportschef, men derimod tre VIP-gæster, der ved et uheld kom på afveje og altså kom til at åbne en nødudgang, skriver AGF.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle