AGF forlænger med Mikael Anderson
AGF har netop offentliggjort forlængelsen af midtbanespilleren Mikael Andersons kontrakt, så den nu løber til sommeren 2028.
26-årige Mikael Anderson har været en fast bestanddel af trænernes holdopstillinger siden ankomsten til AGF i sommeren 2021 for omkring 15 millioner kroner fra FC Midtjylland, og det ser nu ud til at kunne fortsætte.
Islændingen, som er opvokset i Harlev, har nemlig netop forlænget sin aftale med De Hviie til sommeren 2028. Kontrakten stod ellers til at udløbe i sommeren 2026.

Anderson har i flere transfervinduer i træk været et af AGF’s varmeste salgsemner, men han har altså alligevel valgt at binde sig til klubben i lidt længere tid.
Det giver med stor sandsynlighed klubben mulighed for at lægge lidt mere på transfersummen, hvis et salg til sommer eller i 2026 skulle blive aktuelt.
Læs også: Anderson: – En forlængelse, jeg er stolt af og glad for

Aarhus-bound
Mikael Anderson spillede sine barne- og ungdomsår i AGF, inden turen gik til FCM, hvor han fik sit gennembrud som professionel. Herfra tog han til Excelsior i Holland, inden han kom tilbage til Heden i 2019. I 2021 kom den store genforening så, da Stig Inge Bjørnebye hentede islændingen hjem til Aarhus.
Her trives Anderson godt, og han står i indeværende sæson bag to mål og fem assists. I alt er det blevet til 108 kampe, 14 mål og 14 assists i AGF.

Han er blandt de spillere, som har fået flest minutter gennem de seneste sæsoner, og i indeværende sæson har han medvirket i samtlige kampe – både i ligaen og pokalturneringen.
Anderson har desuden optrådt 31 gange og scoret to mål for det islandske landshold.
Nu kan vi se frem til meget mere Mikael.
Flere AGF Nyheder
-
Lyden af Niklas i Lyden AGF: – Vi skal suge det hele ind -
AGF skriver kontrakt med Elvis Torach -
Sebastian Jørgensen: – Vi spiller pisse godt -
AGF – OB: Sæsonens første SL-sejr udeblev -
Jakob Poulsen vinder Stiften-prisen 2026 -
AGF – OB optakt: Nu skal første Superliga-sejr i hus -
AGF udlejer Ekemini Ime -
Udsolgt til hjemmekampen mod OB -
S.L. Benfica – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Mads Hedenstad: – Den største kamp, jeg har spillet