AGF – FC Nordsjælland optakt: En fodboldfest venter
Der venter både musik, fest og fodbold i Superliga-topklasse, når AGF tager imod FC Nordsjælland fredag aften.
Kampfakta:
Spilletidspunkt: Fredag den 24. oktober klokken 19:00.
Spillested: Ceres Park Vejlby, Vejlby Centervej 53, 8240 Risskov.
Dommer: Jakob A. Sundberg (Linjedommere: Ole Kronlykke & Troels Christensen).
VAR-dommer: Lasse Læbel Graagaard (AVAR: Jesper Dahl).
Følg kampen her: TV3 Sport og Viaplay
Hashtags: #agffcn #sldk #ultratwitteragf #ksdh
Der er lagt op til fest, når AGF fredag aften tager imod FC Nordsjælland. Udover at aarhusianerne spiller endnu en vigtig kamp om at bevare den ubesejrede stime, er det nemlig tid til den traditionsrige studiekamp, hvor alle studerende i Aarhus får gratis adgang.

Indbyrdes kampe
AGF og FC Nordsjælland har krydset klinger hele 64 gange i Superligaen. Statistikken siger 19 AGF-sejre, 15 uafgjorte og 30 nederlag – så historisk har nordsjællænderne haft overhånden mod De Hviie.
Men billedet har ændret sig. I de seneste fem opgør har AGF vundet tre, mens FCN står noteret for to sejre – et lille, men tydeligt aarhusiansk overtag.
Senest de to hold tørnede sammen var for knap en måned siden, hvor AGF vandt 1-2 i Farum efter scoringer af den skandinaviske duo Beijmo og Solbakken. Og sidste gang FCN gæstede Ceres Park Vejlby – den 30. marts 2025 – vandt AGF også, denne gang 2-0 på mål af Tingager og Bech.
Der scores i snit tre mål per kamp, når de to hold mødes, og begge mandskaber er blandt de mest afslutningsivrige i Superligaen i denne sæson, så umiddelbart kan man se frem til en målrig affære fredag aften.

Status på AGF
De Hviie måtte i sidste runde nøjes med 3-3 i Brøndby, hvilket satte en stopper for sejrsstimen. Men pointet betyder, at AGF stadig topper 3F Superligaen.
Selvom defensiven viste sprækker mod Brøndby, har AGF fortsat ligaens stærkeste forsvar – kun 13 mål indkasseret i 12 kampe. Dog må holdet igen undvære Frederik Tingager, der fortsat er ude med skade, og spørgsmålet er, om Henrik Dalsgaard kan holde Alexander Lind og co. fra fadet?
Offensivt leverer aarhusianerne også varen. Med 26 mål i 13 runder er De Hviie Superligaens næstmest scorende hold, og især Bech, Arnstad og Mortensen har trådt i karakter. Trioen står for 17 af de 26 mål.

AGF går ind til et travlt kampprogram med masser på spil, og med den form de har vist, bør målet være klart – endnu et pointgivende resultat på hjemmebane mod FC Nordsjælland.
Status på FC Nordsjælland
Efter en tung start på sæsonen har FC Nordsjælland fundet rytmen igen. De fik blot tre point i deres første fem kampe, men står nu efter 12 runder med en solid femteplads – seks sejre og seks nederlag.
I deres seneste fem opgør er det blevet til tre sejre og to nederlag, hvoraf det ene altså kom mod AGF. De ankommer dog til Aarhus med to sejre i træk over Vejle og Randers.
Meget overraskende for et FC Nordsjælland-hold, så har offensiven haltet lidt i denne sæson. Nordsjælland er ellers altid kendt for en sprudlende offensiv med fart og direkthed. Men indtil videre er det blot blevet til 17 scoringer. 12 kampe, hvilket placerer dem på en syvendeplads i tabellen over mål scoret.
Jens Olsen må se bort fra skadede Araphat Mohammed og Erik Marxen, mens en større bekymring nok ligger i, at Caleb Yirenkyi har karantæne. Ghaneseren har ellers startet samtlige kampe i de første 12 runder, og det bliver svært at udfylde hans sko – hvilket må ses som en fordel for Jakob Poulsens mandskab.

Dem skal vi holde øje med
AGF: Henrik Dalsgaard skal formentlig igen ind og vikariere for en skadet Frederik Tingager. En opgave han ikke udførte succesfuldt i Brøndby. Her lukkede De Hviie tre mål ind, hvor den rutinerede stopper så sløj ud på det første mål. Nu skal han stå over for en Alexander Lind, som har scoret tre kampe i streg. Det bliver en kampafgørende duel.

FC Nordsjælland: Lige præcis Alexander Lind er hver at holde øje med. Efter et noget overraskende skifte tilbage til Danmark, har han igen fundet fodfæstet. Det hele startede mod AGF senest, og i sidste runde blev det til en fremragende scorering uden for feltet mod Randers. Han kan blive nøglen til FC Nordsjælland succes.
Karantæner og skader
Karantæner
AGF: Ingen. (Karantænefare: Kristian Arnstad og Eric Kahl)
FC Nordsjælland: Caleb Yirenkyi (Karantænefare: Ingen)
Skader
AGF: Frederik Tingager, Jacob Andersen og Tobias Mølgaard.
FC Nordsjælland: Araphat Mohammed og Erik Marxen.
Bud på startopstillinger
AGF (3-4-3): Hansen – Kahl, Dalsgaard, Beijmo – Links, Poulsen, Yakob, Carstensen – Arnstad, Mortensen, Bech.
FC Nordsjælland (4-3-3): Hansen – Lähteenmäki, Markmann, Acquah, Ankersen – Røjkjær, Brink, Janssen – Junior, Solbakken, Lind.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – Sønderjyske optakt: De Hviie skal tilbage på sejrssporet -
AGF-afsnittet i Silkeborg er meldt udsolgt -
Bech før Sønderjyske: – Det bliver en svær kamp -
Jakob Poulsen før Sønderjyske: – Vi har vist, at vi kan præstere godt mod alle hold -
Blog: Manddomsprøven på Heden – AGF viser format -
Tobias Bech: – Det er gået over forventning indtil videre -
AGF tilknytter ung midtbanespiller fra Mali -
Opdatering fra torsdagstræningen på Fredensvang: Mange spillere blev sparet -
Rune Lykkeberg: – AGF er min skæbne -
Stærk weekend for AGF’s ungdomshold – U17 og U19 sejrer over Lyngby