AGF – FC Midtjylland: Stort slag udspilles i Vejlby
Seneste sæsons guld- og sølvmedaljetagere bragede her til aften sammen på Ceres Park Vejlby i sjette runde af Superligasæsonen 2026/2027. Begge mandskaber med masser af europæiske kvalifikationsminutter i benene – hvem ville trække det længste strå i dagen duel?
Styrkeforholdet mellem AGF og FC Midtjylland er blevet testet igen og igen det seneste år, og selvom tavlen blev hvisket ren med begyndelsen af en ny sæson, så er der vel stadig noget at bevise, når de forsvarende danske mestre møder sølvmedaljetagerne fra seneste sæson.
Et vigtigt statement kunne sendes af dagens vinder, og det kunne måske give ekstra tænding til opgøret i Vejlby.

Kampens forløb
Dagens gæster lagde veloplagte fra land og efter tre minutters spil fik de desværre ganske flot kombineret sig igennem AGF’s højre forsvarsside. Det endte med et en afslutning på Hedenstad og riposten blev sendt over mål. Men en advarsel om, at der aldrig kan hviles på laurbærrene, når Ikast-drengene er på besøg i Aarhus.
Kort efter var det et indlæg til bagerste stolpe, som var tæt på at blive farligt, men Cho kunne akkurat ikke få bolden drejet mod mål, og det blev i stedet til et målspark til De Hviie.
Efter 11 minutter gik det så galt, da Phillip Billing viste sin klasse med en perfekt millimeterpræcis aflevering ind i feltet til Friday Etim, som sparkede kuglen i kassen med sin førsteberøring. Føring til de forkerte, som generelt havde set bedst ud indtil nu.
Det blev også til et overliggerskud efter godt et kvarter, og generelt var det lidt skræmmende, at de forsvarende mestre blev presset massivt tilbage af midtjyderne, som uden vante profiler i Franculino og Osorio alligevel dominerede på alle parametre. Kunne Jakob Poulsen få gang i sine tropper på en eller anden måde?

En måde at finde lidt at smile ad, kunne jo være at se mere mod Frederik Emmery. Den unge mand var ligesom holdkammeraterne ikke sprudlende på dagen, men han kan bare noget individuelt, og efter 29 minutter fik han fintet sig frem til et indlæg, der var tæt på at give gevinst, da Tobias Bech fik hovedet på – men forbi mål.
Camara hamrede få minutter senere et missil afsted fra lang afstand – Bisseck-style, og bolden gik kun lige over mål. Nu begyndte håbets lys måske alligevel at skinne i Vejlby…

Kort efter var Emmery igen på spil, da han drev gæk med Nissen Kristensen og sendte et fladt indlæg ind mod forreste stolpe, hvor en FCM-spiller desværre fik clearet.
Samme opskrift fulgte den unge wingback efter 34 minutter, da han igen kom forbi sin oppasser og fik et indlæg i feltet. Denne gang blev det rigtig farligt, da det endte hos Andersen bagerst i feltet, som var tæt på at finde Tchamche tæt under mål, men igen kom en FCM-forsvarer akkurat i vejen.

Lige før pausen blev Emmery så sat i den anden ende, og et indlæg nåede tæt ind under mål, hvor Hedenstad heldigvis fik fat i kuglen, inden den passerede stregen, og så gik mandskaberne i omklædningsrummet – med lidt at tale om for hjemmeholdet, som savnede den sidste vildskab og trussel oppe foran.
2. halvleg
Opdateres…
Hvad vi lærte
Opdateres…
Kampfakta:
Spillested: Ceres Park Vejlby, Vejlby Centervej 53, 8240 Risskov
Tilskuertal:. Opdateres…
Resultat: 0-1
11: Friday Etim (FCM)
Gult kort:
Opstillinger:
AGF (3-4-2-1): Hedenstad – Kahl, Camara, Rösler – Emmery, Arnstad, Knudsen, Andersen – Anderson, Bech – Tchamche.
FC Midtjylland (3-4-1-2): Olafsson – Junior, Erlic, Jensen – Nissen, Bravo (46: Johannesen), Billing, Wätjen – Castillo – Cho, Etim.
-


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Medie: AGF køber forstærkninger i Sønderjyske -
AGF – FC Midtjylland: Stort slag udspilles i Vejlby -
AGF-truppen mod FCM: Ingen McCowatt i denne omgang -
Medie: AGF-bud på Sønderjyske-profil afvist -
Officielt: Gyamfi udlejes til norsk 1. divisionsklub -
Kom med til KSDH’s Transfer Show 2026: Interviews, reaktioner, gæster og masser af konkurrencer -
Callum McCowatt ser frem til at repræsentere De Hviie i Europa -
CV om McCowatt: – Han har forlængst vist sig som en profil -
Officielt: AGF henter Callum McCowatt -
AGF transfers sommeren 2026