
AGF dominerer Månedens Hold i august
AGF’s imponerende præstationer i august har bestemt ikke været til at overse. Uwes mandskab har været stærkt dominerende, hvilket har resulteret i hele fire mand på 3F Superligaens Månedens Hold for august.
Patrick Mortensen, Gift Links, Mads Emil Madsen og Frederik Tingager med på 3F Superligaens Månedens Hold for august – og det forstår man jo godt efter de mange flotte præstationer, vi har været vidne til i de første seks spillerunder.
I august har De Hviie gjort rent bord med sejre over SønderjyskE, Brøndby IF, Vejle Boldklub og AaB. 14 mål er sat i kassen, mens blot et enkelt er lukket ind i den modsatte ende, hvilket man blot må lette på hatten for.
Hele fire AGF profiler har fundet vej til start 11’eren på Månedens Hold i august 🌟#sldk | #månedenshold pic.twitter.com/Hjn12GU3r5
— 3F Superliga (@Superligaen) August 29, 2024
Det er Mads Emil Madsens anden udtagelse til Månedens Hold i indeværende sæson, og midtbanespilleren blev også kåret til Månedens Spiller i juli.
Formstærke profiler
Mads Emil har bare fortsat sin fantastiske form og har I de seneste kampe spillet samtlige minutter, haft 46 præcise afleveringer med en præcision på 84,6 %. Han har lavet tre kasser, mens hans defensive bidrag ligeledes har været solidt med 21,52 dueller pr. kamp, hvoraf han har vundet 51,5 %. Mads Emil Madsen er ligeledes igen normineret til Månedens Spiller i august i Superligaen.
Frederik Tingager er altid en general og en vigtig del af det stærke forsvar i AGF. Med en succesrate på 74,7 % af hans defensive aktioner, hvor det også er blevet til tre clean sheets. Hans præcision i afleveringer er også bemærkelsesværdig med en gennemsnitlig præcision på 87,3 % med over 44,53 afleveringer pr. kamp. Han har også som altid været dominerende i luftduellerne, hvor han har vundet 60,3 %.

Gift Links har været fuldstændig ustyrlig i august, og det bliver nu spændende, om han kan gøre sig til i afstemningen om at blive kåret til Superligaens Månedens Spiller, samt om AGF kan holde på ham i dette transfervindue. Sydafrikaneren har domineret AGF’s venstreflanke, hvor han både har skabt chancer og arbejdet hårdt defensivt. Han har 5,75 driblinger pr. kamp og hans præcision i afleveringer ligger på 75,1 % med 33,31 præcise afleveringer pr. kamp. Det er blevet til to assists og et mål af den sydafrikanske wingback i august. Giv dog Gift Links alt det boller i karry, han kan spise.

Kaptajn Paddy har været kritiseret for ikke score nok mål, men nu har han vist lukket munden på kritikkerne med sine seks basser – alle lavet i august, hvilket giver et målgennemsnit på 1,5 mål per kamp. Fortsæt bare, Mortensen!
Flere AGF Nyheder
-
Analyse: Rasmus Carstensen bringer fremadrettet forsvarsspil til Fredensvang
-
Alt om opgraderingerne på Ceres Park Vejlby: Ny tribune, bedre fanforhold og lidt billetændringer
-
Transfers og træningskampe: Hvor klar er AGF egentlig til sæsonstart?
-
Aksel Halsgaard udlejes på ny
-
Carstensen om skifte: – AGF præsenterede mig for en spændende plan
-
Officielt: Rasmus Carstensen er ny mand i AGF
-
Han blev i Aarhus for at kæmpe sig tilbage – nu er Gift Links på banen igen
-
AGF – OB: Tæt tester endte uden scoringer
-
AGF hylder aarhusiansk fodbold: Klubtrøjer fra lokale hold kan nu købes i fanshoppen
-
“Vi maler byen hvii!” – DecoFarver bliver en del af KSDH.dk’s partnerklub