AGF-chefen før sæsonåbner: – Vi har flyttet os – men der er stadig skridt at tage
AGF tager hul på en ny Superliga-sæson med Jakob Poulsen som cheftræner for første gang. Tre ugers arbejde er lagt i forberedelserne, og nu nærmer alvoren sig.
– Det synes jeg, vi er klar til. Men det vigtigste er ikke, om jeg er klar – det er om spillerne er. Vi har nået noget, vi har selvfølgelig ikke nået alt, vi har kun været sammen i tre uger, men jeg synes, vi har flyttet os, og det er jeg glad for, sagde Jakob Poulsen til KSDH.dk efter onsdagens træning.
Nogle af implementeringerne kan allerede ses i spillet
Den nye cheftræner er tilfreds med det arbejde, der er blevet lagt i opstarten, og ser frem til at få de nye idéer ud at leve i turneringskampe. Blandt andet overgår AGF fra oftets at have spillet med tre på midtbanen til nu at stille med en midtbane-duo.
– Det har været nogle gode uger, og jeg synes, man har kunnet se mange af tegningerne (planerne på papiret, red.) i kampene. Så ja, vi er der, hvor vi kan forvente at være, lød det fra cheftræneren.
LÆS HER: Nicolai Poulsen: – Nye elementer skal under huden

Start-11? – Den nærmer sig
Poulsen lægger ikke skjul på, at han snart har en startopstilling klar til den første kamp – men døren er ikke lukket endnu.
– Alle har fået relativt meget spilletid og en god mulighed for at vise sig frem. Så det er klart, jeg er ved at have dannet mig et billede, men intet ligger fast endnu, fastslår han.
Der er også mange valg at træffe for den nye cheftræner. AGF går ind til sæsonen med et næsten fuldt holdkort, hvor kun få spillere døjer med problemer.
– Generelt ser det rigtig godt ud. Jacob Andersen er stadig ude, det ved alle jo. Så har vi Badji, der kæmper en lille smule med det.
– Gifty gjorde det godt i de 30 minutter mod Ajax, og jo – han ser fit ud – men vi ved også godt, han nok ikke kan spille meget mere end 60 minutter. Det må vi tage senere, hvor meget han er med, fortalte Jakob Poulsen om sydafrikaneren.
LÆS HER: Han blev i Aarhus for at kæmpe sig tilbage – nu er Gift Links på banen igen

– De skal bidrage med hårdt arbejde – det forventer fansene med rette
De to nye spillere, Sebastian Jørgensen og Rasmus Carstensen, får også vigtige roller fra start.
– Rasmus passer perfekt på wingbacken. Han skal bidrage med noget af det samme, som vi ser Beijmo gøre: Noget fremadrettethed, fokus på indlæg og mål, og samtidig en solid og hård arbejdsindsats defensivt.
Om Sebastian Jørgensen fortalte Poulsen:
– Han er tiltænkt en rolle som mellemrumsspiller, hvor han kan spille mellem linjerne og sætte noget op på den sidste tredjedel. Jeg synes, han har sine styrker der. Men der er også en forventning om, at man ligger en arbejdsindsats for dagen. Det ved vi godt, at fansene forventer – og sådan skal det være.

Hvor involveret er man i transfers som cheftræner?
Cheftræneren har haft en finger med i spillet, når det gælder de nye spillere, men overlader trygt transferarbejdet til klubbens ledelse.
– Jeg har selvfølgelig snakket med CV om indkøbene og sagt, om det er helt håbløst eller godkendt, blinkede den chamerende vestjyde. Det har været en fin proces. Jeg behøver ikke være en del af det hele vejen, men når de skal ind ad døren, vil jeg gerne vide, hvad der kommer, og have set på dem inden.
Han bakker også op om klubbens strategi med at hente unge talenter med potentiale.
– Jeg er også helt okay med, at hvis klubben ser et kæmpe talent – og vi kan lægge en plan for ham – så har de min opbakning. Det er jo det, de er ansat til, og jeg er ansat til at træne dem, slutter Jakob Poulsen, der ser frem til sin superligadebut i spidsen for AGF.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – Sønderjyske: Magien forsvandt -
AGF-truppen mod Sønderjyske: Klubrekord kan tangeres -
AGF – Sønderjyske optakt: De Hviie skal tilbage på sejrssporet -
AGF-afsnittet i Silkeborg er meldt udsolgt -
Bech før Sønderjyske: – Det bliver en svær kamp -
Jakob Poulsen før Sønderjyske: – Vi har vist, at vi kan præstere godt mod alle hold -
Blog: Manddomsprøven på Heden – AGF viser format -
Tobias Bech: – Det er gået over forventning indtil videre -
AGF tilknytter ung midtbanespiller fra Mali -
Opdatering fra torsdagstræningen på Fredensvang: Mange spillere blev sparet