
AGF – Brøndby IF: De Hviie hentede snæver rivalsejr på legendernes dag
Kampens forløb
AGF startede kampen for fuld udblæsning, og efter blot to minutter fik Mikael Anderson en lovende scoringsmulighed tæt ved feltet, som desværre endte et stykke over mål. Kampens første kvarter bar tydeligt præg af høj intensitet, nærkampe og en god portion skudmuligheder for De Hviie, der desværre havde svært ved at få sendt dem inden for målrammen.
Første skud inden for målrammen kom efter 16 minutter, hvor Tobias Bech med masser af plads uden for feltet formåede at sende et hårdt præcisionsskud i handskerne på Pentz i BIF-målet, der måtte udføre en regulær tv-redning.
Trods farlige dødboldschancer fra Brøndby og lige-ved-og-næsten-langskud fra AGF, kom der endelig hul på bylden for De Hviie, da Mads Emil Madsen forårsagede et straffespark efter Clement Bischoff fik hånden på bolden inde i feltet, hvor Mads Emil Madsen ellers var tæt på at gøre det til 1-0. Det blev i stedet topscoren Patrick Mortensen, der med et sikkert hårdt skud i midten af målet fik Ceres Park til at bryde ud i stor jubel.

Brøndby måtte gå slukøret til halvleg, da pausestillingen forblev 1-0. Gæsterne fra Vestegnen havde ikke for alvor meget at være optimistiske over, da første halvleg i det store hele blev domineret af AGF. Brøndbys eneste målfarlige øjeblik kom, da Rajovic efter 12 minutter kom på klos hold med Jesper Hansen – han spildte chancen i stor stil ved at sende bolden til månen. Dog skal det siges, at Brøndby flere gange havde optræk til noget, der kunne være blevet farligt.
2. halvleg
Udover fejringen af klubbens legender, så bød pausen på det helt store pyroshow, som også endte med at udskyde starten på anden halvleg med nogle minutter. Et show, der let kunne gå hen og blive en optakt til en hektisk og intens anden halvleg.
Der skulle da hellere ikke gå mere end to minutter, før Brøndby fik anden halvlegs første skud på mål. I denne omgang var det Yuito Suzuki, der med et hårdt, men ufarligt skud fik skudt bolden i handskerne på Jesper Hansen.
Der gik ikke længe før rivalkampen endnu engang blev vendt til en AGF-dominans på bolden. Første kvarter af anden halvleg bød på masser af optræk til mål. De Hviie lagde et højt pres, og det var tydeligt at se, at de ikke havde tænkt sig at læne sig tilbage og være tilfredse med en étmålsføring. Der skulle bygges oven på føringen.

Det var dog ikke kun AGF, der havde ambitioner om at gøre kampen mere målrig. Jo tættere på slutfløjtet, jo flere optræk og scoringsmuligheder fik Brøndby i den anden ende. Presset og tempoet var højt i begge ender, og kampens udfald var gennemgående svær at spå om.
På trods af et offside-mål og et check for straffespark, så lykkedes det AGF at slå koldt vand i blodet og sikre sig rivalsejren på Ceres Park. En fortjent 1-0-sejr blev det til De Hviie, der endelig kan tilføje tre point til tabellen og samtidig lægge afstand til de gule arvefjender.
Hvad vi lærte
Konkurrencen skærper til. AGF lavede tre indskiftninger i løbet af anden halvleg, og alle tre viste positive takter, hvilket kan betyde, at konkurrencen om pladserne i startopstillingen kan blive skærpet. Det kan kun være positive nyheder for en trup, der for de fleste at se ikke er den bredeste.
Kampfakta:
Spillested: Ceres Park, Stadion Allé 70, 8000 Aarhus C.
Tilskuere: 15.736
Resultat: 1-0
31: Patrick Mortensen (AGF)
Gult kort: Clement Bischoff (BIF), Stijn Sperings (BIF), Nicolai Poulsen (AGF), Mathias Kvistgaarden (BIF).
Rødt kort: Jesper Sørensen (BIF), Felix Beijmo 2 x gult (AGF).
Opstillinger:
Brøndby IF (3-4-3): Pentz – Rasmussen, Alves, Vanlerberghe (74: Kvistgaarden) – Bischoff (57: Divkovic), Radosevic, Spierings (46: Nartey), Sebulonsen – Vallys, Suzuki (82: Bundgaard), Radosevic (74: Wass).
AGF (3-5-2): Hansen – Kahl, Tingager, Beijmo – Poulsen (77: Power), Andersen (77: Dalsgaard), Anderson (90+1: Bach), Madsen, Links (71: Arnstad) – Mortensen, Bech.
Flere AGF Nyheder
-
Rösler om Wahlstedt: – Han er på vej til at blive skarpere
-
Sölvi Stefánsson: En forsvarsvulkan er klar til at gå i udbrud
-
Talentchefen tager temperaturen på AGF’s akademi: – Vi er kommet godt fra land
-
Yakob efter comeback: – Jeg bliver lidt rørt
-
AGF – AaB: Kevin Yakob returnerede i tæt testkamp mod nordjyderne
-
Blog: Hvad er AGF’s idealopstilling?
-
Kampprogram slutspil 2025: Se AGF’s kampe i Mesterskabsspillet
-
Reportage: Chokerende nedtur i Nørreskoven
-
Vejle BK – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller
-
Flere hviie talenter på ungdomslandsholdene