Skip to main content


Foto: Kronborgfotos

AGF appellerer Beijmos andet gule kort


| Jonas Roulund |

Efter gårsdagens opgør mellem AGF og Brøndby gik bølgerne højt, og Felix Beijmo fik sit andet gule kort efter lidt tumult med gæsternes cheftræner, Jesper Sørensen. Det kort appelleres dog af hjemmeholdet.

En skøn aften i Skoven fik lidt malurt i bægeret for AGF’s svenske forsvarsspiller, Felix Beijmo, da han efter opgøret skulle ind og sige tak for kampen.

Her greb Brøndbys træner, Jesper Sørensen, fat i Beijmos trøje og skabte tumult.

Det endte med et rødt kort til Sørensen og et gult kort til Beijmo. Desværre havde AGF’eren allerede modtaget et gult kort i kampen, og han har dermed karantæne til næste opgør.

Det håber AGF’s adm. direktør, Jacob Nielsen, dog at ændre på.

– Ja, jeg kan bekræfte, at vi her til morgen appellerer Felix’ andet gule kort og dermed det røde kort, siger Jacob Nielsen, AGF’s administrerende direktør, til TV 2 Sport.

Felix Beijmo går på banen i legendetrøjen 2024.
Foto: Kronborgfotos

Jesper Sørensen var selv hurtigt ude efter opgøret og beklage episoden samt tage ansvaret på sine skuldre, så umiddelbart børt AGF stå med en god sag.

Læs også: Jesper Sørensen tager ansvaret efter Beijmo-udvisning

Til kampen mod FCM har AGF også Nicolai Poulsen og Jonas Jensen-Abbew i karantæne.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle