
Årets anden testkamp venter: Hvilke signaler skal sendes?
Tirsdag den 21. januar klokken 16 spiller AGF årets anden kamp, når tjekkiske FK Pardubice venter. Opgøret spilles på træningslejren i Sydspanien, men kan følges via livestream på AGF Play+.
OB blev sendt hjem til Fyn med et 4-1 nederlag, da AGF indledte fodboldåret 2025 i sidste uge med en testkamp på Bane 4 på Fredensvang.
Nu venter endnu en test – denne gang mod FK Pardubice under varmere himmelstrøg.
AGF-truppen har nemlig været afsted på træningslejr siden den 18. januar, og her skal der spilles tre testkampe.
Den første altså mod tjekkerne, mens Philadelphia Union og AIK Stockholm også er på programmet, inden turen går hjem igen den 2. februar.

Selvom transfervinduet er åbent, så har der været stille på ind/ud-fronten indtil videre, og der kommer ikke nye spillere i aktion i dag.
Dog kan hjemvendte Mathias Sauer igen opleves i fuld firspring. Leopold Wahlstedt og Kevin Yakob er med på træningslejren, men er endnu langt fra kampform.
Endnu et opgør med fysikken i fokus
AGF-spillerne har på skift kaldt dette års opstartsprogram for noget af det hårdeste, de nogensinde har prøvet, og Uwe Rösler siger da også selv, at man har testet nye ting af – for hvis man altid gør det samme, så rykker man sig ikke.
De første dage på træningslejren er fortsat i samme spor, og spillerne kan have lidt tunge ben til dagens tester, mener cheftræneren, der dog lover, at spil, taktik og dødbolde kommer mere i fokus, jo tættere vi kommer på årets første Superligakamp, der spilles mod Sønderjyske den 16. februar.
Læs også: Sådan træner AGF i Sydspanien: Fra fysisk fokus til taktik og dødbolde

Dagens modstandere skal altså forvente et AGF-mandskab med stor løbevillighed, men som også kommer til at rotere ivrigt for at give alle chancen for at vise sig frem.
FK Pardubice indtager den tjekkiske ligas 14. plads efter 19 spillerunder og kæmper derfor for at slippe fri fra nedrykningskampen i rækken. Holdet er ikke præget af store profiler, og hjemmebanen, der ligger 100 kilometer øst for Prag har blot plads til 5000 tilskuere. Klubbens bedste sportslige resultat er en femteplads i ligaen.
Alt i alt en sportslig overkommelig opgave for De Hviie, som altså – ligesom mod OB – kommer til at skifte meget ud i løbet af opgøret, som fløjtes i gang klokken 16 på Marbella Football Centers hovedstadion.
Flere AGF Nyheder
-
Rösler efter vild premiere i Vejlby: – Denne kamp vil altid blive husket
-
Anderson: – Det er fedt at kunne mærke folk på en helt anden måde
-
El Pistolero: – En fed fornemmelse
-
AGF – FCK: Kølig kultkamp i Vejlby
-
Marketingdirektøren er målløs over opbakning: – Det viser bare, hvor vilde AGF-fansene er!
-
Steen Nedergaard ud, men ingen erstatning som chefscout i syne?
-
Uwe om ungdommen i AGF: – Der er lovende elementer
-
Uwe med status efter træningslejren: Skader, Badji og tanker til Andersen
-
Rösler og Hansen ser frem til Vejlby: – Vi skal gøre det til et fort!
-
Jesper Hansen om kontraktsituation: – Det ser positivt ud