AaB away: Flere end halvdelen af AGF-billetterne er solgt
Der meldes om stor interesse for åbningskampen i forårssæsonen, hvor AGF fredag d. 17. februar skal på besøg på Aalborg Portland Park mod AaB. Halvdelen af AGF’s godt 1000 billetter er allerede solgt.
Hvis man pønser på at tage med på away, når AGF åbner forårssæsonen i Aalborg fredag d. 17. februar kl. 19.00, skal man nok ikke vente meget længere med at sikre sig sin billet.
AGF kunne allerede mandag morgen melde om stor interesse for opgøret:
“Med det tempo på billetterne til udebaneafsnittet er gået med, kan vi kun anbefale, at man får sikret sig en, hvis man skal med til forårspremieren på udebane. For der vil med al sandsynlighed blive udsolgt på udebaneafsnittet, der kan rumme godt 1000 AGF-fans”, skriver AGF på klubbens hjemmeside.
Både AGF Fanclub Aarhus og Samlet For Aarhus arrangerer naturligvis buskørsel til kampen. Selv om der er mere end tre uger til kampen, skal man nok ikke tøve for længe med at sikre sig en plads i en af busserne, hvis man satser på at komme til “Nordens Paris” med fanbusserne.
Du kan købe billet til kampen på AaB’s hjemmeside her >>
AGF spiller første Superliga-hjemmekamp i 2023 på Ceres Park søndag d. 26. februar kl. 18.00, hvor Silkeborg IF kommer på besøg.
Flere AGF Nyheder
-
AGF Social Run tager fanfællesskabet fra lægterne til løbeturen -
Nyt spil udviklet af fan: Kan du bygge De Hviies stærkeste hold nogensinde? -
AGF præsenterer årsrapport med millionunderskud for andet år i træk -
Jacob Nielsen: – Vi har ingen planer om at medvirke i flerklubsejerskabskonstellationer -
Callum McCowatt er faldet godt til i Aarhus: – Man kan virkelig mærke, hvor stor en klub det er -
AGF-fans får karantæne: Skjulte pyro i udhulede sko -
Det Hviie landsholdsoverblik: 14 spillere fra Fredensvang skal afsted -
AGF’s Young Guns fik tre på stribe -
Lyden AGF: En udfordret klub på egne hænder -
Pokalkampen mod FC Roskilde er fastlagt