Skip to main content


Foto: Kronborgfotos

Blog: Vigtige og store kampe i vente – hvad skal der til?


| Clovis Lukunku | ,

Vigtige og store kampe venter forude. Med AGF’s ganske fornuftige sæsonstart er det derfor interessant at komme med lidt bud på, hvor mange point AGF vil stå med efter de to kampe – og hvad der skal til.

I de næste to kampe møder vi FC Midtjylland og Brøndby IF. Her kommer jeg med mine forudsigelser forud for de to kampe.

AGF fik vigtige tre point mod Lyngby i en kamp, som var langt fra under kontrol fra holdets side. Det var en kamp, hvor der skulle tre point til, og det holdt hårdt, men det er en tiltræng sejr efter uafgjort kampe mod henholdsvis Silkeborg og OB, hvor vi faktisk dominerede største delene af kampene, men uden at være i stand til at afgøre det. I weekenden formåede vi med hiv og sving at få sejren i hus, og det er vitalt forud for de to næste kampe, hvor FCM og Brøndby venter.

AGF-holdet jubler på Ceres Park.
Foto: Kronborgfotos

En sejr og en deler

Jeg tror, at det bliver to svære kampe, hvor vi skal teste os selv imod dem vi gerne vil konkurrere med over en hel sæson. Den defensive struktur er der stadigvæk, selvom Bisseck ikke er der. Der er kun scoret seks mål mod AGF, så defensivt er holdet stærke, men det er det offensive, hvor det halter meget især i forhold til at lukke kampene.

Der skal arbejdes med at blive mere målfarlige. Respekt for Patrick Mortensen for at lave mål i fire Superligakampe i træk. 

Patrick Mortensen jubler på Ceres Park.
Foto: Kronborgfotos

En sejr giver selvtillid, og det er bare vigtigt, når man går ind til de her kampe, hvor man har fået en fornyet tro på, at man kan vinde igen.

Kigger man på FCM, så er det ikke et hold, der skræmmer mig besynderligt meget. De har gode spillere, som Simsir, Cho og Juninho, som kan afgøre kampe til deres fordel, men der kommer bare for mange underlige resultater med FCM.

Sådan en kamp ligger godt til AGF, fordi her behøver vi ikke at skal skabe kampen på samme måde, når vi møder de lidt svagere hold. Her kan vi godt stå og lukrere på omstillinger, hvor FCM får lov at have bolden mest. Vi plejer at klare os nogenlunde fint på MCH Arena, og jeg tror vi tager en sejr her.

Hjemme mod Brøndby er en anden opgave, hvor det kommer til at sitre i folk, fordi det er arvefjenden vi møder, og generelt får vi okay resultater hjemme mod BIF.

Ikke desto mindre virker Jesper Sørensens tropper til at få mere styr på det nu, og de har en offensiv, som kan gøre ondt på alle hold.

Her synes jeg, at det er to hold, der står godt til hinanden, fordi vi har styrker, der kan gøre ondt på Brøndby, men de kan bestemt også gøre ondt på os.

Jeg tænker, at vi deler her. Så i alt kommer AGF til at stå med fire point efter de to kampe.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle