Reportage: Med nerverne uden på tøjet i Viborg

Et mål, der aldrig skulle have talt, jubel over udligning, en udvisning, et brændt straffespark og en dommer, som havde en dårlig dag på kontoret. Alt sammen noget, der vækkede store følelser på lægterne undervejs i opgøret mellem Viborg FF og AGF.

Det er min første udebanetur siden den 23. august, hvor vi var i Aalborg. Vi mødes som altid på Valdemarsgade med mange andre ligesindede fans, som også står klar i hvide GF-trøjer og er spændte på at komme og støtte drengene i Viborg i et fint solrigt efterårsvejr. Undervejs på busturen får jeg og nogle af dem, jeg plejer at rejse sammen med på tværs af landet saftet lidt øl, så der er lidt energi til stemmerne senere.

Jeg har en anelse om, at det kan blive rodet for AGF, og der er mange, som har en tro på en sejr, men der er jeg lidt mere pessimistisk grundet de seneste kampe, så jeg tipper på, at resultatet bliver 1-1, da vi tager en runde i bussen.

Ved vores ankomst til Energi Viborg Arena ser jeg en lang kø med hvidklædte AGF’ere, som bare venter på at komme ind og få scannet deres billetter.

Det går heldigvis ganske hurtigt, og så er det op på tribunen på det proppede udebaneafsnit. Hvor er det fedt, at vi gang på gang kan fylde de danske stadioner på den her måde.

Glæde over Links – vrede over Redder

Der er cirka 15 minutter til, at kampen starter, og det er et flot udsyn ned over udebanetribunen, som fuldstændig er farvet i hvide og blå farver.

Folk omkring er så klar, og de virker også til at være meget tændte. Det er ikke kun unge fans, men også ældre mænd, som bidrager til den passionerede atmosfære, inden spillerne marcherer ind på banen.

Under spillernes indmarch, præsenterer AGF-fansene sig visuelt med halstørklæderne i vejret, mens der fra de øvrige fans er stående klapsalver. Kom nu – lad os nu få den sejr!

Stor og sublim modtagelse, når spillerne går ind på banen! KSDH! pic.twitter.com/SdggRn2yz7

— Clovis (@lukunkuclovis) October 6, 2024

I takt med kampens gang, så kommer der bestemt også fart på stemningen med masser af de velkendte sange og halstørklæderne løftet i vejret.

Spillet sidder der ikke helt, og jeg kan fornemme den her utilfredse summen fra fans, der står tæt ved mig.

– Hvorfor er vi stoppet med at spille fodbold, hører jeg min sidemand udbryde, da endnu et angreb fiser ud i ingenting. Ja, der er ingen tvivl om, at det sprudlende spil er stoppet for en stund, og så hjælper det bestemt ikke, at vi kommer bagud. Her rettes der store spørgsmålstegn til kampens dommer, hvor der fra AGF-fansene forventes, at der bliver kigget på VAR. Desværre for os, så står målet, og det er både jeg og de øvrige AGF-fans uforstående overfor, hvilket kan høres i hele Viborg, vil jeg tro.

Stor utilfredshed med Mikkel Redder! pic.twitter.com/PHuu5IfQfQ

— Clovis (@lukunkuclovis) October 6, 2024

Nå, efter pausen får vi så det længe ventede comeback til vores fyrige sydafrikaner, Gift Links. Please, giv os magien tilbage!

Og vi går fra jubel over Links til jubel over et mål til AGF. Tobias Bech får GF-fansene til at gå amok. Scoringen fejres med hænderne i vejret, der viftes ellevildt med halstørklæderne, der uddeles krammere, og der en tro på, at nu vinder vi!

Tobias Bech udligner! pic.twitter.com/cNvOfDMHed

— Clovis (@lukunkuclovis) October 6, 2024

Nu er der overskud! Humøret er højt, og det skal simpelthen profiteres og kvitteres med en række fede sange og hopperi.

Men så opstår nye vredesudbrud imod dommeren. Mange AGF’ere føler sig bortdømt, og nogle føler, at han dømmer lidt for meget i Viborgs favør. I slutningen i kampen bliver der tavshed, fordi der er dømt straffe til Viborg, og der er rødt kort til Jonas Jensen-Abbew. Straffesparket bliver brændt, og så skal jeg lige love for, at der kommer ordentlig knald på ved udebaneafsnittet. Kæmpe lettelse hos fansene over ikke at komme bagud!

Vi holder vejret i de resterende minutter, men det ene point bliver hevet i land, og efter slutfløjtet kommer spillerne over til anerkendende klapsalver fra fansene.

Den generelle stemning efterfølgende er, at med kampens forløb in mente, så er et point faktisk okay. Folk er godt klar over, at Viborg ude ikke er nemt. Meget af snakken går på Mikkel Redder, som de fleste nok synes, ikke er en god dommer, og på hjemturen kommer der igen nogle grimme gloser om ham. Men folk virker til at være nogenlunde ovenpå efter det ene point, som sikrer en fortsat tredjeplads til De Hviie.

Inden vi rammer hjertet af Aarhus, så afspilles Malaga, som et symbol på, at vi er hjemme i Smilets By. Stolte traditioner skal man ikke pille ved. Lad det bare være en tradition, at vi fylder udebaneafsnittene. Det kan altså noget.