Reportage: Den Hvide Fodboldhær festede igennem i Randers

Tirsdag aften i sommersolen spillede AGF sig markant tættere på bronze og Europa med en overbevisende sejr på Cepheus Park. Festen på tribunerne synes ingen ende at ville tage for de godt 2400 medlemmer af Den Hvide Fodboldhær, som var på plads på en propfyldt endetribune. I denne blogreportage tager jeg læserne med tilbage til en magisk tirsdag aften i hestestalden.

Kravet om sejr i Kronjylland

Der er lagt op til et perfekt østjysk derby i Randers. Ingredienserne er der i hvert fald i form af masser af hvidklædte AGF-fans i sommersolen, som tager den korte tur nordpå for at se byens helte komme tættere på dét, vi drømmer om i den jyske hovedstad.

Jeg støder på to andre medfans ved afgang med toget mod Randers. Alle tre forventer en klokkeklar sejr.

“AGF skal vinde, da Randers ikke har det store at spille for”, siger den ene.

“Vi har Duelund tilbage i startopstillingen. Ham manglede vi i Parken”, konstaterer den anden.

Jeg mener selv, at det er en kamp, som AGF uden de store problemer skal tage tre point i.

“Der skal være forskel på et hold, der næsten er gået på sommerferie, og så et hold, der har alt at spille for”, slår jeg fast.

Det er mega vigtigt, at vi ikke skal være afhængige af, at Viborg skal tabe i Farum. Vi skal selv vinde i dag, for så vil vi selv være herrer over vores egen skæbne hjemme mod Brøndby. En sejr i dag vil betyde alt for klubbens bestræbelser efter medaljer – og for muligheden for europæisk fodbold i næste sæson.

Ekstatisk aarhusiansk opbakning på lægterne

På tribunen er det overvældende at se så mange hvide trøjer. Lige meget hvor vi tager hen, så er det en fest at være en del af det fællesskab, der er på fanscenen i AGF. Der er en opdeling, hvor SFA og Nysir står til venstre for mig og laver masser af larm, og så til højre for mig er der fans med børn, der er mere afdæmpet og blot nyder den gode stemning.

Ved kampstart lyder brølet og taktfast runger en af tribunefavoritterne udover AGF’s tætpakkede udebaneafsnit:

“VI STÅR HER NU IGEN, TRIBUNEN DET ER VORT HJEM, SAMMEN FOR HVID OG BLÅ, DET HER KAN INTET SLÅ!”

Folk hopper i takt og skråler “COME ON ‘GF”, og under ”HEEEEEEY, HEY AARHUS, G-F” peaker lydtoppene på Cepheus Park.

Vi får også en drømmestart på opgøret med Duelunds mål til 1-0, og så lyder der et jubelbrøl, som sandsynligvis har kunnet måles på richterskalaen! Krammere og high fives flyver til højre og venstre, og der går ikke længe før der er “bar mave tifo” på tribunen.

Randers kommer på 1-1, men det kvæler ikke festen på tribunen. “Pyt med det, vi skal nok gå herfra med tre point alligevel” tænker jeg. Og den positive tankegang er jeg ikke alene om at have, for stemningen i ‘GF-lejren fortsætter derudaf på et vanvittigt højt niveau.

Pause og de sidste femogfyrre

I pausen skal jeg og mine to kammersjukkere lige forsyne os lidt med mad. Personalet i boderne har rygende travlt, da hundredvis af tørstige ‘GF’ere skal have smurt stemmebåndet i pausen med drikkevarer. Jeg skal som traditionen byder have en stadionplatte med ketchup og remoulade. Sår’n er’d når jeg er til bold. Til gengæld sparer jeg bajeren væk – i modsætning til mine to kammerater.

I anden halvleg får vi en drømmestart med Andersons mål til 2-1.

“VORES HISTORIE ER KLAR, 14 TITLER VI HAR”, lyder det fra fansene. Det bliver ikke til den 15. titel i denne sæson, men bronze kan også gøre det i år. Derfor kaster vi os om halsen på hinanden, for de tre point er ekstremt vigtige for os i dag, og Andersons føringsmål er den perfekte start på de sidste 45 minutter.

Vi er ikke de eneste der er euforiske nu. Der er også kommet gang i familietribunen til højre for stemningsafsnittet. Det er næsten magisk, og da Bisseck nærmest cementerer sejren fra kanten af boksen med scoringen til 3-1 koger det helt over på Cepheus Park.

Endetribunen gynger og vores fantastisk Capo svinger pisken taktfast over sine medfans: “OP MED HÆNDERNE”, råbes der i megafonen, og nærmest med militær præcision parerer vi allesammen ordrer! ”ÅÅÅÅÅH AARHUS GF HU HA, ÅÅÅÅH AARHUS GF, VI SYNGER DIG FREM, DEN HVIDE FODBOLDHÆR, REJSER MED OVER ALT, DET ER DET HELE VÆRD!”

Igen… det er magisk. ‘GF spiller magisk. Stemningen er magisk. Som prikken over i’et begynder folk sågar at råbe “Olé”, når ‘GF sætter stimer af pasninger sammen.

Sejrsfesten vil ingen ende tage tirsdag aften

Kampen slutter 3-1 og i dag har kun de færreste travlt med at komme hurtigt ud til busserne og hjem mod Smilets By. Længe efter slutfløjtet står hundredvis af AGF-fans og synger: “EEEEEEUROPATUR SKAL SIKRES NU, TIL JYLLANDS HOVEDSTAD, PÅ VEJ MOD NYE EVENTYR, SÅ LAD OS FØLGES AD!” Sangen kører på repeat, om og om igen. Jo, drømmen om Europa lever i bedste velgående.

Andre vil ikke kunne forstå euforien, og i Randers mener de nok at vi fejrer det som havde vi vundet mesterskabet. Men hvem bekymrer sig om hvad de andre klubbers fans mener om os? De kan ikke sætte sig i vores sted, og de kan aldrig forstå den følelse vi har!

På hjemvejen fra stadion og til Aarhus ses ikke andet end hvide trøjer. De er overalt. Ud gennem nedrullede bilruder strømmer tonerne fra Malaga, og kampråbet “Kom Så De Hviiie” gjalder i øst og vest fra opstemte medfans, mens jeg traver mod togstationen i en tilstand af rendyrket lykke.

På togturen hjem fortsætter festen. En lettere frustreret kontrollør beder de glade AGF’ere om at dæmpe sig, men folk er ikke rigtig lydhør. Humøret er ganske enkelt for højt til at der kan lægges en dæmper på festlighederne, og kontrolløren er på en Mission Impossible. Men bortset fra lidt larm opfører alle sig eksemplarisk – sådan som det bør være.

Det blev en dag i Randers jeg sent vil glemme. En af de helt skønne dage i selskab med Byens Hold og klubbens fantastiske fans. Skønt med tre point, og nu er scenen for alvor sat til et brag mod Brøndby på søndag!

VI SES PÅ WAXIES OG STADION!!!!!