Kan vi feste igennem og give den maks gas på søndag uden at begå en dødssynd?

Blog: Efter Randers-kampen var der jalousi-kommentarer fra omverdenen omkring måden, top seks blev fejret på i Aarhus. Men kan vi tillade os at glæde os, feste og være stolte af vores hold på søndag? Selvfølgelig kan vi det.

Indtil videre har forårets artikler haft særligt fokus på målet om en placering i top 6. Muligvis har det fyldt for meget, men det gælder de fleste klubber i den utrolig tætte Superliga, hvor der stadig er fem klubber, der slås om to pladser. Derimod er vi nu klar til slutspillet og kan fokusere på at kæmpe om medaljerne. Det er faktisk kun tredje gang under strukturen med et slutspil, at vi har klaret dette, endda med et ”spring over hest” i mandags. Det er naturligvis bedst at klare hesten i tiende hul, men banen og hestenes tilstand tillod os at vinde i 5.-6. hul.

Mobbekultur

Jeg er opvokset i landlige omgivelser, nærmere bestemt Todbjerg, som I i alt fald kender fra de busser, der transporterer vores helte og fans til diverse udebaner, hvor vi bliver indhegnet som aber i bur og sendt mindre venligt og mere bestemt bort efter kampene.

Nu bor jeg igen på landet, men 30 år i storbyen betyder, at jeg har et vist kendskab til den politiske korrekthed. I disse kredse er mobning en af de værste synder, vel nummer to på listen, hvor seksuel chikane er på førstepladsen.

I diverse (og ikke mindst de værste) fanklubber er mobning derimod en indgroet del af kulturen. Vi har i en årrække måttet lægge ryg til hån og spot, og selv de senere år, hvor vi med en enkelt undtagelse har gjort det bedre, end Per Frimann og konsorter kunne drømme om, bliver vi mødt med kommentarer som: ”hvis AGF vinder to kampe i træk, hylder fansene dem som mestre” og ”hvorfor vender aarhusianerne altid Stiftstidende på hovedet om mandagen?”

Fordi AGF på denne måde indtager førstepladsen i Superligaen.

Er vi lige så platte som de andre?

Her vil jeg introducere de syv dødssynder, som tilskrives Thomas Aquinas, en katolsk filosof fra 1200 – tallet.

Lad mig starte med hovmod, eller på aarhusiansk i min barndom: at være højrøvet. En utilgivelig synd. Jeg frikender jer alle: vi har været ydmyge, taget masser af tæsk og lagt øre til højrøvede bemærkninger fra vores nærmeste naboklubber. David satte gang i noget stort, og da han brændte ud, fik vi Uwe. Så naturligvis har vi lov til at fejre at vi har nået et vigtigt delmål. Hvis FCM eller Brøndby misser slutspillet på søndag, er det derimod en straf for deres hovmod. De forventer at spille med om medaljerne hvert år.

Grådighed er det vel heller ikke, når vi sukker efter den blot anden medalje i dette århundrede. Andre med FCK i spidsen har været grådige grænsende til det uacceptable.

Vrede? Nej, tvært imod er vi i overstrømmende godt humør. At de især i Randers er vrede på os, er en anden sag. De troede hovmodigt på at slå os og har således begået to dødssynder samtidigt.

Utroskab? Nej, overhovedet ikke. Vi har været trofaste på trods af årtiers skuffelser. Der er nok nogle, der har givet op undervejs, men grundstammen i fankredsen er de mest trofaste i dette land.

Misundelse overlader vi til de fem, der kæmper om de sidste to pladser. Deres stikpiller til os viser, at de har fortjent at leve i uvisheden et par dage endnu.

Dovenskab?  Nej, tværtimod. Et fyldt Ceres Park vil hylde vores hold, pisker det frem til sejr over OB og glæder sig oprigtigt til slutspillet. KSDH!

Er vi frikendt?

Internettet vrimler med ”fake news”, så det ville være en smal sag at frikende os på ovenstående baggrund.

Til jer, der tænker: Hov, han glemte fråseri. Det er helt bevidst. Naturligvis skal den have maksimalt gas med fadøl på søndag kl. 14.30 til 17.30 på Ceres Park! Så denne ene dødssynd tilgiver de højere magter forhåbentlig.