Hvor står AGF forud for forårssæsonen?

AGF er kommet gennem et vintertransfervindue, hvor der faktisk er sket mere, end man umiddelbart kunne forvente. Med enkelte tilgange, et par afgange og en klar fastholdelse af stammens bærende profiler melder det store spørgsmål sig nu: Er AGF blevet svækket, holdt på status quo – eller decideret forstærket frem mod forårssæsonen?

Transfervinduet lukkede natten til tirsdag, og selvom der ikke har været tale om de helt store armbevægelser, har CV og co. haft en tydelig strategi.

Det vigtigste for AGF i dette transfervindue har været at holde sammen på det hold, der leverede et stærkt efterår. Og det er i høj grad lykkedes. Salgsbare profiler og gutter med snarligt kontraktudløb som Eric Kahl, Felix Beijmo, Kevin Yakob, Gift Links, Kristian Arnstad, Tobias Bech og Patrick Mortensen er alle fortsat at finde i Aarhus.

Det samme gælder de unge kræfter, der banker på døren: Frederik Emmery, Stefan Tchamche, Christian Storch og Oskar Haugstrup. Det betyder, at AGF går ind i foråret med både kontinuitet og et tydeligt udviklingsspor.

På afgangssiden er det spillere, der aktuelt ikke har været vurderet klar til at gøre en forskel. Leopold Wahlstedt er blevet solgt til Rosenborg, Youssouph Badji er udlejet til græsk fodbold for resten af sæsonen, og Frej Elkjær er skiftet til AZ Alkmaar, mens Jonathan Hutters er sendt til Middelfart.

Til gengæld er der også kommet nye ansigter ind. James Bogere er hentet til klubben, Magnus Knudsen er tilbage efter sit lejeophold i Holstein Kiel, og en ny norsk målmand er kommet til på fri transfer fra Lillestrøm. Samlet set peger det i retning af en bredere og mere fleksibel trup.

Bredden er styrket

En af de største gevinster ved vinterens transfervindue er, at AGF ikke har solgt ud af sine profiler. Inden pausen kunne man frygte, at spillere som Arnstad, Links eller Bech ville blive svære at holde på, men de er alle stadig i hvidt.

Derudover er både Frederik Tingager, Jacob Andersen og Tobias Mølgaard på vej tilbage efter skadesforløb, hvilket i sig selv styrker bredden markant – særligt når man ser på, hvor stabilt holdet har præsteret uden dem.

Konkurrencen i truppen virker sund. Flere unge spillere presser på, og med Magnus Knudsens tilbagevenden har AGF nu flere muligheder centralt, hvor både Nicolai Poulsen og Markus Solbakken også kan dække både 6’er- og 8’er-positionen. Det giver Jakob Poulsen flere taktiske greb og bedre mulighed for rotation.

Et hul i angrebet?

Hvis man alligevel skal pege på et område, hvor AGF fortsat kan føle sig sårbare, er det i angrebet. Patrick Mortensen er stadig den klare førsteangriber, men alternativet mangler.

Janni Serra har endnu ikke overbevist, og selvom Stefan Tchamche rummer spændende potentiale, har Mortensen været det foretrukne valg igen og igen. Derfor kan foråret komme til at handle meget om, hvorvidt Tchamche – eller måske James Bogere – kan tage næste skridt og aflaste anførerens rolle.

AGF har ikke økonomien til at konkurrere med ligaens største adresser på transfermarkedet, men til gengæld virker sammensætningen af truppen gennemtænkt. Der er tydelig tillid til de spillere, der er i klubben nu – og mangler den tillid, så bliver konsekvensen salg eller udlejning, som vi allerede har set.

Alt i alt går AGF ind i forårssæsonen med en trup, der virker både bredere og mere afklaret end tidligere. Kontinuiteten er bevaret, konkurrencen er skærpet, og fundamentet fra efteråret står intakt.

Spørgsmålet er nu ikke så meget, hvad AGF mangler – men hvor langt det, der allerede er bygget op, kan bære.