CloHviies blog: Derfor skal Uwe ikke fyres 

Debatten om AGF’s cheftræner er eskaleret på sociale medier efter søndagens remis mod SIF, men Uwe Rösler bør få længere snor, og klubben bør ikke handle i panik.

AGF ligger lige nu akkurat uden for top seks, som er målsætningen for klubben.

Det er en meget tæt Superliga-sæson, hvor der er flere hold, der byder sig til for at komme i mesterskabsslutspillet.

Derfor er det ikke så underligt, at der er pres på rundt omkring i klubberne, fordi strukturen indbyder til netop det. Det er jo afgørende for samtlige hold at nå top seks – både af økonomiske og sportslige grunde, men netop det faktum, er måske med til at stresse og presse klubberne til forhastede beslutninger på trænerposterne?

Presset stiger

Der er pres på alle i AGF. Fra medier, fra fans og fra klubben selv. Det gælder spillerne, det gælder Uwe Rüsler, det gælder sportschefen og resten af ledelsen.

Der skal leveres en top-seks-placering, men holdets spil i de første to forårskampe har ikke just indgydt mod på mere rundt i fankredsene på trods af fire point og en aktuel 7. plads i tabellen.

Facit er, at AGF ikke har scoret et mål i åbent spil siden den 6. november 2022 ude mod Viborg, og der er udtalte offensive problemer. Men er det nu også så skidt, at vi skal til snakke trænerfyring?

Nej, det er det ikke.

Der kommer point på tavlen, og Rösler har selv – overfor ksdh.dk – udtalt, at ligastrukturen gør, at man må gå på kompromis med skønheden for at få de nødvendige point frem mod opdelingen, hvorefter holdet kan nulstilles, og man igen kan fokusere på nogle af de ting, der gør fodbold smukt og sjovt.

Superligaens opdeling gør simpelthen, at holdene er presset til at levere point – koste hvad det vil – og det er altså årsagen til, at vi ser det mindre polerede spil i disse altafgørende kampe.

Kampprogrammet giver optimisme

Uwe Rüsler og co. står over for et fint kampprogram, hvor man allerede på fredag tager imod AC Horsens, som er en kamp, der skal sikre tre point.

Derefter møder man Randers ude, som altid kan volde besvær, men det har trods alt budt på syv point i de seneste fem indbyrdes opgør, og herefter vente OB i den sidste kamp i grundspillet, som vi også har fine muligheder imod.

Så min opfordring er, at vi slår koldt vand i blodet. Top seks er tæt, og holdet skal forbedre sig offensivt – det er alle enige om. Til gengæld er defensiven bomstærk, der er spændende talenter på vej, og AGF’s historik med at fyre og ansætte trænere, der så har skulle opbygge noget forfra, har jo heller ikke just været nogen succes – Åkeby, Rasmussen, Sørensen… ja, you name it.

Selvrespekten skal tilbage

Jeg mener, at det er afgørende for AGF at komme i top seks, fordi det handler om meget mere end denne ene sæson. Det handler om selvrespekt og selvforståelse.

Nu var vi jo lige på vej opad med bronzemedaljerne, fjerdepladsen, og så kom sidste sæson, hvor meget gik galt. Netop derfor er det ekstra vigtigt, at vi rammer top seks, så vi får etableret holdet, som et hold, man kan regne med i toppen af dansk fodbold – fremfor det elevatorhold, vi desværre har været gennem mange år.

Og den topplacering kommer selvfølgelig med flot fodbold over tid, men vi må være tålmodige. Det er ikke kønt at se AGF spille for tiden, men resultatet er vigtigst, når Superligaen er skruet sammen, som den er, og hvis man skal vælge, så vil man hellere have tre point end det gode spil.

Så måske er det i virkeligheden mere Superligastrukturen end Röslers taktik, man bør kritisere?

Kommer holdet i top seks, kan vi begynde at snakke Röslers aftryk og den videre udvikling, men det er alt for tidligt at tale “Uwe raus!” endnu.