Skip to main content


Foto: Kronborgfotos

Blog: Tre nedslag fra dysten mod Viborg


| Mikkel Gyngstrup | ,

AGF fortsatte deres gode stime mod Viborg FF i det 57. indbyrdes opgør. Det blev til en sejr, som sender AGF på top seks-kurs med en otte-points føring ned til syvendepladsen. Men hvad viste kampen os? Her er tre take-aways fra søndagens kamp på Ceres Park.

2-0 kampen mod Viborg har givet AGF en forrygende mulighed for at sikre en plads i det eftertragtede mesterskabsspil – her er tre nedslag efter søndagens afsked med løbebanen.

Løbebanen fjernes fra Ceres Park.
Foto: Kronborgfotos

Reserverne viser form

Det var et AGF-hold, som igen var udfordret af skader. På kampdagen blev Bailey Peacock-Farrell meldt skadet, så Mr. Clean Sheet fik sin fjerde Superliga-kamp denne sæson.

En opgave som Hansen løste fint, da han tilføjede et ekstra clean sheet til statistikken. En anden skade var Mikael Anderson, som fik en hovedskade mod Brøndby. Den holder ham også ude fra landsholdet, ligesom han glippede opgøret mod Viborg.

Mikael Anderson jagter bolden
Foto: Matti Kronborg

Frederik Brandhof fik i stedet chancen på midtbanen. Han har ellers ikke fået meget spilletid for De Hviie, og det har typisk kun været korte indhop. Men han formår altid at kæmpe sig igennem og faktisk præstere en solid kamp, uanset antal minutter.

Denne gang fik han hele kampen, hvor han havde en tæt på fejlfri kamp. Noget som Uwe helt sikkert har skrevet i sin notesbog, om ikke andet har han nok sikret sig selv en del flere minutter for AGF.

Det nyeste skud på stammen, Jacob Andersen fik sin første startplads for De Hviie. Med masser af fart, fight og mod klarede han sig igennem kampen med høj klasse. Han fik desuden også en stor applaus, da han blev skiftet ud ind i anden halvleg, hvor Michael Akoto afløste ham.

Jacob Andersen i spurter med bolden.
Foto: Kronborgfotos

Historien er en styrke i AGF

Som de fleste nok havde opfanget, var kampen mod Viborg også med til at hylde én af de mange AGF legender. Denne gang var det Lars Lundkvist, hvor Patrick Mortensen denne gang spillede i nummer 10.

Det var selvfølgelig en passende måde at hylde en legende, med en komfortabel 2-0 sejr. Den største hyldest var dog da Patrick Mortensen nettede for AGF, ligesom Lundkvist plejede at gøre.

Mortensen sendte også en hilsen til Lundkvist, da han pegede pegede på nummer 10.

Det har også sparket gang i en debat, om hvem der burde blive en AGF-legende. Der blev til søndagens kamp udtaget tre yderligere legender; Arthur Sorin, Casper Sloth og Michael Lumb. Der kan være mange meninger om, hvem der fortjener den titel i AGF. Det kan man jo selv sidde og tænke lidt over…

Uanset hvad, så er det i hvert fald stærkt, at vi hylde historien og traditionerne i AGF – nutidens helte hviler på fortidens bedrifter.

Patrick Mortensen peger på 10-tallet på ryggen.
Foto: Kronborgfotos

Stimen fortsætter

Sejren mod Viborg giver os en ubesejret stime, som nu er på fem kampe i streg.

I de fem kampe er det blevet til 11 point. En pointhøst der er yderst tilfredsstillende taget in mente, at vi har fået point mod den nuværende 1. og 2. plads.

Det har samtidig skabt et stort hul ned til syvendepladsen, som har gjort at Uwe og spillerne pludselig kan kigge opad. Den nuværende femteplads har FC Nordsjælland under deres besiddelse, men med en sejr mod dem, kan vi pludselig ånde dem i nakken.

Den pointhøst og præstation kommer på trods af en masse skader til nøglespillere. Spillere som Duelund, Yakob og Mads Emil Madsen. Mikael Anderson sad også over i søndagens kamp, så Uwe har virkeligt formået at få det maksimale ud af den trup, han har til rådighed. Et kvalitetsstempel, at man kan levere, når profilerne mangler.

Uwe Rösler instruerer Eric Kahl.
Foto: Kronborgfotos

Næste kamp kan være en direkte duel om at overvintre på femtepladsen – og om hvor AGF skal kigge henad i tabellen, da AGF tørner sammen mod FC Nordsjælland på Right To Dream Park. Det er søndag den 27. november klokken 14.00 – vi ses!

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle