Blog: Tre nedslag efter Randers-triumfen

AGF tog imod Randers FC i et opgør, som endte med en vigtig 2-1 sejr. Det var en kamp, som kan vise sig sæsondefinerende, da ligaen nu er knækket i to.

Med fem point ned til syvendepladsen, og seks til ottendepladsen kan AGF nu spille frit og ubekymret.

Efter den sene sejr på Ceres Park har jeg her udvalgt tre vigtige nedslag fra kampen.

Taktisk smidighed

Uwe rystede igen posen, efter Knoesters skade gjorde, at han startede i en 4-4-2, for første gang siden han overtog posten i AGF.

Det blev løst med Janni Serra og Mortensen på toppen, som er en kombination, de fleste AGF fans håber på kan få succes, hvilket det fik. Det var igen efter en dødbold, som blev Eric Kahls første assist i 59 kampe.

Efter Randers udlignede på et lidt klumset straffespark begået af den normalt så stærke spiller, Mølgaard, kom Randers tilbage i kampen.

Det var en første halvleg hvor Randers sad på for meget, selvom de ikke rigtig skabte noget farligt. Fra anden halvlegs begyndelse rykkede Uwe nogle spillere rundt og spillede den klassiske 3-5-2.

Her fik Tobias Bech en ny rolle som højre wingback, indtil Serra blev skiftet ud. Det var først efter, at han blev rykket op som ‘second striker’, at man rigtig så til ham, da han headede AGF foran, ligesom han gjorde runden forinden mod Lyngby.

Det var desuden også efter det formationsskifte, at spillet tippede til AGF’s fordel, da de lukkede Randers fuldstændig ned og holdt dem fra chancer. Man så også Felix Beijmo som en centerback, som man også gjorde i pokalkampen mod Nykøbing FC med god succes.

Angrebet kører

Nu har AGF formået at score fire mål på to kampe, og alle målene scoret af top-angriberne. Tre mål af Bech og et af Serra.

Selvom det måske er tidligt at sige, at der ikke er angrebsmæssig krise mere, så ser man glimt at et angreb, der fortsætter med at blive skarpere og skarpere. Man begynder at kunne se nogle mønstre, som der var langt i mellem i starten af sæsonen.

Dem man manglede at se lidt fra i angrebet, er begyndt at tage ansvar, såsom Bech og Serra. De har haft en lidt sløj start på sæson af, hvad man kunne forvente af dem med meget få mål.

Serra fik prikket hul på bylden mod FCK, og nu igen mod Randers, som han forhåbentligt kan avle videre på. Bech har scoret flere mål, men har ikke scoret det som de fleste havde håbet på, selvom han har vist potentiale til det. Det er han nu bestemt kommet efter, og ligner en der vokser som sæsonen skrider frem.

At have andre spillere end den altid målfarlige Patrick Mortensen, vil altid være vigtigt i tilfælde af at han skulle gå i stykker. Starten af sæsonen var AGF altid for afhængige af Mortensen, hvor en skade ville koste point, da de mål han har scoret, alle sammen har givet enten ét eller tre point.

Spark langt eller kort?

Uwe har fået AGF til at bygge spillet op helt nede fra forsvarskæden, og selvom det ser flot ud når det lykkedes at spille sig ud af presset, så har det også sin risici.

Selvom det ikke blev farligt denne gang, så sidder man altid med en følelse af, at det kan gå galt. Uwe har justeret, hvor ofte målmanden spiller den ud til forsvaret og er begyndt at variere med lange spark. Man så det især gå galt mod FCM, da Bailey kommer til at ligge den lidt skævt til Knudsen.

Så det det må være en opgave at finde den rigtige balance mellem lange og korte ud spark, indtil at man kan være 99 % sikker på, at afleveringen lander rigtigt. Bailey har samtidig et godt spark, som ofte rammer en hvid trøje, så han kan helt klart blive rigtig god til begge dele.

Hvordan foretrækker fansene derude, at målmanden skal starte spillet op? Aflevere til bagkæden og starte angrebet fra bunden, eller sparke en lang bold op på Mortensen? Begge dele har sine fordele og ulemper.

Nu handler opgaven opgaven om Brøndby på udebane den 6. November klokken 19.00. En sejr der kan få AGF blandet ind i medalje kampen igen og kan skabe et endnu større hul til syvendepladsen.

Vi vil naturligvis opfordre til at tage til Brøndby og støtte de spillere, der gerne skal tage tre point på Vestegnen.