Blog: Stor sejr peger dejligt meget fremad
Det var en stor forløsning, da AGF endelig fik sæsonens første sejr. Fansene og holdet havde sat sig op til en fredagsfest, efter de to første kampe med meget lovende takter. Det blev i den grad indløst med en 4-0 sejr.
Efter en lidt shaky start, hvor både SønderjyskE og AGF pressede på, udviklede det sig så til en målfest for De Hviie. Det åbnede sejrskontoen for AGF, som forhåbentlig kan bruges til at hente mange flere sejre, hvis det gode spil fortsætter. Der blev givet minutter til talenter og reservespillere, som bestemt kun gavner holdet.
Målformen fortsætter
Hele den forrige sæson, var der en mangel på målscorere, ret mange af de scorede mål var Patrick Mortensens fortjeneste. Det er nu ikke en realitet, for nu, da både Mads Emil Madsen og Tobias Bech fortsætter den fremragende målform. Tobias Bech er desuden den yngste GF’er, som har scoret i 4 kampe i streg siden Aron Johansson.
Den længe ventede sejr, blev også til den første 4-0 sejr i syv år, så den har været længe undervejs. Det kan dog gå hen og blive starten på noget godt, hvis holdet fortsætter denne form, da det er dejlig angrebsfodbold, som byen har hungret efter.
Selvom kvaliteten falder lidt henad kampen, både som trætheden melder sig og udskiftningerne kommer ind, så er det bare et utroligt højt niveau. Det kan kun blive bedre, hvis trup bredden bliver forbedret, da det vil betyde man kan holde presset i alle 90 minutter.
Positive takter fra nyankommne
Der blev givet masser af spilletid til AGF’s nye angriber, Richmond Gyamfi. For prisskiltet på ni millioner, vil der naturligvis være nogle forventninger, dem formåede Gyamfi at vise lidt af. Det var ikke en perfekt kamp af ham, men han viste den fight, som virkelig kan vinde hjerter. Desuden er det meget positivt hvor mange meter han kan dække, på så kort tid. Med lidt mere held, havde han også været involveret i en AGF-scoring kort tid efter hans hjemmebane debut.
Det kan være nøglen til, at AGF kan blande sig i toppen, hvis Gyamfi får medvind, da AGF hungrer efter en hurtig angriber, selvom Aarhus naturligvis heldig at huserer Tobias Bech. En hurtig angriber, som kan være forskellen på en uforløst uafgjort og en velfortjent sejr.
Næste kamp er mod revanchelystne Brøndby IF, når AGF gæster Vestegnen kl. 16.00. Det kan blive en intens og hård kamp, så sørg for at være klar til at give De Hviie energien til tre point.
Flere AGF Nyheder
-
Aarhus Kommune sætter erfarne kræfter ind på stadionundersøgelse: Tilliden skal genopbygges
-
Målfest på Fredensvang, da Lyngbys talenter gæstede Aarhus
-
Silkeborg IF – AGF: Spillerstatistikker og kampens spiller
-
AGF – Brabrand IF: Reserverne i remis mod bysbørnene
-
Madsen: – Vi jagtede mere end dem
-
Rösler om Mortensen-kontrakt: – Ledelsen snakker med ham
-
Frederik Tingager: – En blandet følelse
-
Silkeborg IF – AGF: Superligaåret sluttede med en deler
-
Årets hviie julekalender er klar: Genoplev de 24 største kampe på Ceres Park
-
AGF-truppen mod SIF: Polle er ude