Skip to main content


Foto: Hjøringgaardfotos

Blog: Slagkraftig affære i remis mod Viborg


| Mikkel Gyngstrup | ,

Det blev til den fjerde uafgjorte i træk, da dommer Mikkel Redder fløjtede kampen af søndag eftermiddag. En kamp, som specielt kan kendetegnes på dommerfløjten, da den var på overarbejde, med alle de flyvende albuer. Det blev det store tema, udover de to scoringer og et misset straffespark. Hvad kan tages med videre, og hvad skal glemmes?

Man kan godt sige, at det var en begivenhedsrig kamp i weeekenden. Der var ikke mange scoringer, men utroligt mange spilstop grundet hovedskader, om det så var forsaget af albuer, bolde eller hænder. Det har været en af de store snakke, om præcis den kamp.

AGF havde godt styr på kampen i store perioder, men scoringen slog pusten ud af dem. En scoring som muligvis ikke skulle have stået. Her får du lidt nedslag fra opgøret.

Svingende domme

AGF tabte naturligvis ikke på grund af hverken dommeren, eller VAR-vognen. Men man kunne have stået med en helt anden kamp, hvis dommer Mikkel Redder havde set det åbenlyse frispark, som blev begået på Kristian Arnstad blot få sekunder inden scoringen. Mange havde måske regnet med, at VAR ville fange den, men det gjorde de heller ikke.

Det kan kun give panderynker, da VAR ellers blander sig i så meget andet, som det blotte øje måske ikke lige fanger. Uden en begrundelse frs hverken VAR-teamet eller Mikkel Redder selv, må man jo gå ud fra, at der er sket en fejl-40 fra deres side.

AGF-holdet og dommer, Mikkel Redder.

Det måske største talepunkt var alle de albuer, arme og hænder, der endte i modspillernes ansigter. Det gælder både for AGF og Viborg. Det blev ikke til mange gule kort, og såmænd heller ikke frispark, hvilket man kan undre sig over.

Specielt en spiller som Renato Jr. Kan man stille spørgsmål til, hvordan han ikke fik en ostemad. Han havde fire forskellige momenter, hvilket kunne blive takseret til en gult kort, ifølge dommerkyndige Benjamin Leander.

Ubesejret stime, men..

Det er naturligvis aldrig skidt, ikke at tabe. Der er dog også forskellige versioner af et ubesejret hold, hvor i man gerne skal have flere sejre end uafgjorte. Det er begrænset, hvor meget man egentlig rykker sig, når man blot får ét point, mod hold der ligger under en i tabellen. Havde det været fire modstandere, som var i konkurrence til mesterskabet, eller blot anden- og tredjepladsen, kunne man have set noget mere positivt på det, end hvad man kan nu. I hvert fald på lang sigt.

Det skal dog roses, at man er svær at vinde over, uanset modstanderens kvalitet, da det jo om ikke andet stadig har sat AGF på en tredjeplads. Det holder dog ikke længe, hvis man gerne vil sigte efter noget, der dufter af metal og europæiske udebaneture, og der skal findes en løsning på offensiven, hvis vi vil lege med, hvor det for alvor er sjovt.

Tobias Bech jubler efter scoring på Viborg Stadion.
Foto: Hjørringgaardfotos

Den ubesejrede stime skal gerne fortsættes mod Brøndby IF. Det kan, igen, sætte afstand til konkurrenterne og holde AGF på en tredjeplads, derudover er det altid dejligt at slå Brøndby. Det sker forhåbentligt mandag den 21. oktober klokken 19 på Ceres Park.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle