Blog: Ingen genoprejsning efter pokalfinalen
To nederlag i træk – først det helt tunge pokalfinalenederlag og så et mere “hæderligt” et af slagsen i Herning. Hvor står vi forud for de sidste tre spillerunder?
Det var naturligvis en svær kamp, uanset hvordan finalen havde endt, da AGF drog til Herning i søndags. FC Midtjylland kæmper med om førstepladsen, hvor AGF ligger lidt i ingenmandsland. Der var dog mere fight i holdet, end der var til pokalfinalen, så man kunne holde FCM væk fra at vinde større, dog krævede det også en smule held. Her får du tre nedslag fra kampen. Hvad peger fremad, og hvad peger på stilstand eller ligefrem tilbagegang?
Den ufarlige offensiv fortsætter
Det var igen ikke nogen offensiv fremvisning fra AGF mod FCM. Det har det ikke været i rigtig lang tid, men man kunne sidde med et lille håb, om at der ville komme en trodsreaktion fra spillerne. Det gjorde der ikke, selvom Tobias Anker godt nok fik scoret sit andet sæsonmål og vel efterhånden banker på til en startplads som spydspids.
Udover det ene AGF-mål, så skabte AGF ikke rigtig noget, som kunne krediteres som en stor chance. Det var i lange perioder en meget defensiv kamp, hvor heldet sørgede for, at der stod 2-1, da slutfløjtet kom.
Det er specielt noget, der skal forbedres, hvis man vil rykke sig som fodboldklub, da det langtfra er alle kampe, hvor man kan krige en 1-0 sejr hjem, hvilket også kræver at holdet prikker bolden i nettet.
Lazarettet vokser
Det måske mest brugte ord i AGF kan med næsten statsgaranti være ordet skade. Der er sjældent spillet 90 minutter, uden at en AGF’er må se sig udskiftet på baggrund af en skade. Det var samme historie i denne kamp, da forsvarsspilleren Mats Knoester gik ud efter blot en halv times fodbold.
Det er heldigvis sidst på sæsonen uden alt for meget at spille om nu, men det er bekymrende, at så mange har været ude. Det er utroligt svært at stille et hold, hvor relationerne er der, så spillerne ved, hvad de skal gøre, samt hvor de kan løbe hen for at få en aflevering. Det begrænser i særdeleshed Uwe, som har måttet komme med lappeløsninger gang på gang.
Øjnene rettet fremad
Da denne sæson er mere eller mindre slut hvad angår metal, så kan de resterende kampe bruges til at få styr på noget af det, som har haltet. Ikke at man skal se de store forandringer, men at man øver nogle offensive løb, såvel som defensive aktioner, da det har været meget svingende. Der skal skabes lidt kontinuitet og bund i AGF’s spil, så fansene og truppen kan gå ind i den nye sæson med en tro på, at AGF kan blande sig i toppen. Det gælder naturligvis også pokalen, som jo altid er vigtig i AGF.
Man kan starte med at stille hold med dem man forventer er her næste sæson. Give de unge, som banker på til førsteholdet, nogle minutter, så de kan få en større rolle næste sæson, hvis deres præstationer tillader det. Det er nok ikke mange krav, som hverken ledelsen eller fansene har til AGF, udover at være modstandsdygtige, da der er et mesterskabsræs, hvor AGF kan påvirke resultatet af hvem der løber med titlen.
Næste kamp er igen mod Silkeborg IF, dog på hjemmebane denne gang. Der er kampstart klokken 18 torsdag, så kom og hjælp holdet på tribunerne, så vi kan få en lille revanche!
Flere AGF Nyheder
-
Studierne indtager Ceres Park: 3000 unge klar til tribunefest
-
AGF straffes med stor bøde og tilskuerstraf
-
Mølgaard er klar til comeback: – Har arbejdet meget med det mentale
-
Lyden AGF: Et hak i tuden for AGF’s mesterskabsdrømme
-
Video: Se AGF’s nye High Performance Center
-
FC Midtjylland – AGF: Spillerstatistikker og kampens spiller
-
Blog: Hvorfor er der ikke nok kvalitet fra bænken?
-
U17 og U19: Farums teenagere levnede ingen point til De Hviie
-
Jacob Nielsen efter akademi-åbning: – Det er en kæmpe milepæl
-
Mortensen: – Det irriterer mig grænseløst