Blog: Hvordan er efterårssæsonen gået for AGF?

Efterårssæsonen er gået på hæld i Superligaen. AGF formåede lige at kravle op på en fjerdeplads efter en hårdt tilkæmpet sejr i Parken. Nu overvintrer vi på en fjerdeplads, hvor der er seks point op til førstepladsen og otte point ned til syvendepladsen. Her er en status på efteråret.

AGF slutter efteråret af på en fjerdeplads, hvor man har fået kontakt med de andre tophold efter en lidt turbulent sæson.

Ser vi på transfervinduet i sommer, så er det spillere som Mats Knoester, Janni Serra, Bailey Peacock-Farrell, Tobias Anker og Michael Akoto, der er kommet ind, og skulle ind på holdet og erstatte spillere, som vi fik solgt for mange gode penge.

Det var svært for de nye spillere for alvor at træde ind og blive profiler for holdet, og det har også haft en negativ påvirkning på vores spil med bolden.

Der scores ikke mål nok, og der er mange, som ikke har bidraget nok med mål. Jeg kigger meget på Mikael Anderson og Mikkel Duelund inden han fik sig en slem skade, som stadig holder ham ude. Det var sådan set kun Patrick Mortensen, der kunne levere i forhold til at få prikket bolden ind.

Senere har Bech også vist sig varm, hvilket har hjulpet på tingenes tilstand.

Skadernes indflydelse

Efteråret har været meget arytmisk for Röslers mandskab. Det er de bærende spillere, som har været udgået med skader i stor del af efteråret.

Sæsonen blev allerede før første kamp skudt i gang med en dårlig nyhed for os GF-fans, da den stærke tekniske spiller Kevin Yakob, fik en alvorlig skade, som desværre betød, at han måtte glippe hele efterårssæsonen.

Vi har været hårdt ramt på midtbanen, hvor også spilfordeleren Mads Emil Madsen røg ud med en skade. Mikael Anderson har været ude med hjernerystelse, så han har også manglet, fordi han er teknisk, hurtig og en trussel for modstanderen.

Skaderne har tvunget os til at gå i kompromis med den måde, vi gerne vil spille på med tanke på foråret i sidste sæson, hvor der faktisk blev spillet noget god fodbold, så måtte man bruge spillere, som måske ikke har samme teknisk flair, men som er dedikeret til AGF.

Her viste Rösler, at han er en løsningens mand, og han fik meget ud af sit skadesramte mandskab – rent resultatmæssigt.

Gode resultater trods kedeligt spil

Skaderne har resulteret i, at vi har spillet mere efter resultater end det smukke fodboldspil her i efteråret. Dog er det resultater, der i sidste ende tæller, så på den måde er det jo godkendt.

Dog har der været en kedelig tendens til, at vi starter kampene sløvt, hvor vi har virket som om, vi ikke er tilstede, hvorefter vi i anden halvleg er vågnet og begyndt at præstere bedre. Og når vi så har været presset mod gode hold, så har vi haft det mere end svært ved bare at fastholde bolden.

Ikke desto mindre skal der være kæmpe ros til de spillere, der har i den periode, hvor spillet ikke har været prangende, så har man fået resultater mod hold, man kunne forvente at vinde over såsom Lyngby, Randers og Viborg. Man har også fået gode resultater imod konkurrenterne fra FCN, BIF og FCK på udebane.

Hvis jeg skal uddele en karakter med alt taget i betragtning, lander vi på et 10-tal på 12-skalaen.