Blog: Hvad peger frem og tilbage efter sæsonens første kampe?

Trods en “lige ved og næsten”-følelse er der en masse at tage med videre efter de første to spillerunder i Superligasæsonen for AGF. Offensiven sprudler, men energidepoterne tømmes måske for hurtigt. Hvad peger fremad, og hvor skal der sættes ind med forbedringer?

AGF kom dårlig fra start, men lige så stille fik holdet kriget sig tilbage, hvilket mundede ud i en fantastisk scoring af Tobias Bech imod FCK. Parken har ofte været et svært sted at spille, da det ikke er blevet til mange point for De Hviie. Det var dog lige ved og næsten denne gang, hvor der bliver sat en føring overbord to gange, før FCK tog føringen. Der kan tages en masse med fra kampen – på både godt og ondt.

Det er igen samme historie, som de sidste mange kampe mod FCK. De Hviie formår at spille en hamrende god første halvleg, hvor man stort set er det eneste hold på banen, men lige så snart udskiftningerne sker, så falder niveauet. Det er nærmest den samme historie hver gang, når AGF står med en føring i Parken. Der er ikke så meget cheftræner Uwe Rösler kan gøre, da han ret beset kun har 12-14 spillere med topniveau til rådighed. Men der skal også ros til, da AGF sjældent har spillet så godt to kampe i streg – og så i mod to af guldbejlerne.

Her kan du læse tre nedslag efter de to første spillerunder.

Der skal forstærkning til bænken

Trupbredden har igen vist sig som det store problem, når vi battler med medaljebejlerne i Superligaen. Det er klart, at man er lidt tilbageholden for indkøb, når man forhåbentlig har Kevin Yakob, Mikkel Duelund og Tobias Mølgaard tilbage inden alt for længe, men Uwe Rösler har, med alt respekt til spillerne, ikke noget ordentlig kvalitet at skyde med fra bænken. AGF kan spille 60 gode minutter, men lige så snart at trætheden melder sig, så vil niveauet styrtdykke. Det skal der gøres noget ved.

Vil man kæmpe med hvor det er sjovt, skal man også investere derefter. Medmindre vi lukker og slukker for kampen i første halvleg, så vil det ikke være sidste gang, at vi smider to føringer i en kamp. Det er specielt på den centrale midtbane, hvor der mangler en 6’er, eller hvert fald en, som kan lidt mere med bolden, end Brandhof kan.

Det hele kan fikses ved naturligvis ‘bare’ at fortsætte, men også med en væsentlig stærkere bænk, der gør at kvaliteten ikke ændre sig alt for meget. Det er den manglende brik, før at AGF rigtig kan melde sig ind i metaljagten, hvilket er det ultimative mål for alle klubber i ligaen.

Får Stig Inge Bjørnebye forstærket sig på bænken, som dermed giver Uwe noget at arbejde med, kan AGF få en meget god sæson med en masse point.

Offensiven sprudler – men…

Det har været vidt diskuteret, men Patrick Mortensen sidder ikke lige så sikkert i sin kongestol længere. Det skal ikke være sådan at han bare er fortid, men niveauet er bare ikke det samme, som det var for blot to år siden, desværre.

Gyamfi har brug for tilvænningstid, men han er en mand, som klubben tror rigtigt meget på, og som er blevet scoutet gennem hele foråret, så det lyder på Rösler og Bjørnebye som om, at han kan eksplodere i den positive retning – men en mand til fremtiden.

Sigurd Haugen får chancen her i opstarten, men har i sine indhop endnu ikke overbevist nogen om sine kvaliteter som målscorer.

Til gengæld har Tobias Bech sprudlet, og sammen med Mikael Anderson, Gift Links og Mads Emil Madsen har de domineret i AGF’s gode perioder. Lad os bare få meget mere af den slags.

Det skal roses, at AGF, primært i første halvleg, spiller noget af det flotteste bold i ligaen. Pointene mangler dog bare at komme, før det bliver rigtig godt.

En nymoderne klassiker formes

Det har naturligvis altid været nogle store kampe, når Danmarks to største byer mødes, men det har tit været København som har fået tre nemme point. Det har ændret sig, da AGF langt hen ad vejen byder dem op til dans, hvor det er de små marginaler der afgøre kampene. Det er oftest spillerne, som klubberne kan sætte ind fra bænken, der gør den store forskel. Der er FCK stadig langt foran, hvilket man også kunne se i netop den kamp.

Det er den tredje kamp i streg mod FCK, som har 3-2 som slutresultat. Én af de kampe blev til sejr, men dog var det nogle højdramatiske kampe, som kunne være gået begge veje. Det er absolut et sundt tegn, for den retning AGF følger. Der er stadig lang vej til sådan rigtigt at kunne sammenligne sig med BIF, FCM og FCK rent trupkvalitetsmæssigt, men det går fremad.

Nu må AGF tage de positive takter med videre, når de tager imod Sønderjyske på Ceres Park. Det er fredag klokken 19.00, så kom og få en GF-menu og bak holdet op til sæsonens første sejr.