Blog: Hvad kan vi tage med fra det tunge nederlag i Herning?
I en direkte kamp om ligaens førsteplads måtte AGF se sig besejret af de forsvarende mestre fra muh-land i søndags. Et opgør, der viste, hvor De Hviie stadig har arbejde at gøre, da hjemmeholdet viste kynisme og effektivitet i ubehagelig høj grad. Nu venter Lyngby, så hvad skal vi tage med videre til dét opgør?
Der var igen flot opbakning i søndags med et udsolgt udebaneafsnit, så det var ikke støtten, som AGF manglede. Desværre måtte De Hviie se sig besejret med to mål, der kom meget ud af ingenting mod FCM. AGF spillede ellers en helt fornuftig kamp på bolden, men manglede igen den kynisme og skarphed, som FCM i den grad behersker.
Man har haft store forventninger til kampen, da det kunne sende AGF i et rigtig godt spor. Dog var der ikke gevinst, da Byens Hold kæmpede med at få afsluttet med en vis kvalitet. Det var dog fedt at se, at De Hviie nu er et sted, hvor de kan holde på bolden og spille rundt, hvis man skal tage noget positivt med fra det midtjyske. Her er et par nedslag fra den glippede sejr.
Bedste hold mellem felterne
Hvis man vandt kampe på boldbesiddelse, så var det en storsejr. Det gør man desværre ikke, men det er bestemt en facet af spillet, som Uwe har forbedret markant. De aarhusianske tropper rendte nemlig afsted med hele 65% af boldbesiddelsen, men formåede simpelthen bare ikke at udnytte den. Det lykkedes ikke wingbackerne at komme til nogle kvalitetsindlæg eller cutbacks, som ellers kunne være nøglen til en sejr, eller om ikke andet mål.
Der var rykket rundt på spillere, så i Nicolai Poulsens fravær, fik Arnstad tjansen som 6’er. Det var mange fra Aarhus spændt på, da det er noget nyt, at man vil have en boldspillende 6’er. Det kan man lige love for at man fik, da Arnstad virkelig ramte den lige i røven, hvad angår hans præstation. Det var fedt at se, og han bidrog bestemt til den massive boldbesiddelse.
Arvtageren til toppen
AGF har været på en heftig jagt efter en mulig arvtager for Patrick Mortensen. Den direkte erstatning var først Janni Serra, som dog ikke fik nogen større succes. Den næste i linjen er Youssouph Badji. Han viste et rimeligt niveau i sin debut mod Lyngby, men har ellers haft svært ved at gøre sig positivt bemærket.
Det gjorde han heller ikke mod FC Midtjylland, da han nærmest ikke havde en boldberøring, i de 20 minutters tid han fik på banen. Det kan man godt tillade sig at kritisere, da han bliver skiftet ind ved 1-0. Derfor rigeligt tid, til at blive kampafgørende. Men han faldt fuldstændig i gennem i en grad, hvor man, måske, kunne have fået mere ud af en træt Mortensen.
Det er dog ikke første sæson, hvor det er sket. Det har været et emne i rigtig mange sæsoner, da Patrick Mortensen næppe holder for evigt, selvom det ville være et drømmescenarie. Det har været Stig Inge Bjørnebyes akilleshæl.
Genoprejsningen kan ske mod Lyngby på Ceres Park, som er en af de sidste hjemmebane kampe på det “gamle” stadion. Det sker søndag klokken 16.00. Kom på stadion og hjælp De Hviie tilbage på sejrssporet!
Flere AGF Nyheder
-
AGF-talent blev topscorer og MVP til U16-landsholdsturnering
-
Projektgruppe efter hærværk på legendegavl: – Vi får den “terrorsikret” igen
-
Billet-info fra AGF: Kom med til den sidste kamp på Ceres Park
-
Poulsen: – Har lært at leve med prædikatet som et dumt svin
-
Historisk gennemgang: Det har aldrig været tættere
-
FCN-info til AGF-fans: Bliv klar til fredagsfest i Farum
-
FC Nordsjælland – AGF optakt: Fredagsfest eller fuser i vente i Farum?
-
Rösler om stærk midtbanebesætning: – Hvem skal jeg tage ud?
-
Analyse: Vi ligger nummer ét, men hvordan ser statistikkerne ud?
-
AGF melder ud om stadionøkonomi: Bidrager med 354 mio. kroner