Skip to main content


Foto: Kronborgfotos

Blog: Forårsfornemmelserne spirer – hvad skal man glæde sig til?


| Clovis Lukunku | ,

AGF er fortsat i gang med forberedelserne til forårssæsonen i Superligaen, der både byder på pokaleventyr og medaljeforhåbninger, og som fan er der masser at se frem til i de kommende måneder.

En vinterpause er lang og kedelig for os inkarnerede Superliga-fans.

Når først juletiden og nytåret er overstået, så venter en lang januar, hvor et stille transfervindue ikke kaster mange adrenalinsus af sig… Men snart venter storheden, galskaben, fællesskabet og forventningerne heldigvis igen.

AGF-fans går syngende ned af Stadion Allé til Aarhus Walk (Foto: KSDH.dk)

Det fænomenale fællesskab

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg savner Superligaen.

Jeg savner AGF-fansene, sammenholdet og stemningen. Det bliver fedt at komme i gang igen med det hele, når det går løs for vores vedkommende i Vejle den 19. februar.

Det er så fedt at så blandt de mest stemningskabende fans, der gør en uafvigelig og stærk indsats for at skabe de perfekte rammer om kampene.

Pre-matches, fan-walk, tifoer og efterfester med De Hviie står så stærkt i mine minder, og jeg glæder mig til flere af slagsen.

Unge AGF fans jubler indhyllet i røg.
Foto: Laura Hjørringgaard

Det føles næsten som et andet hjem for mig, og generelt bliver det jo bare fedt at synge, hoppe, klappe og få sig en stadion platte igen!

Spændende Superliga-forår og pokaleventyr i vente

Det er virkelig interessant at se, om AGF kan genvinde medaljer, eller om man endda kan kæmpe med om guldet, hvilket jeg har min tvivl om, men man kan heller ikke udelukke, at de kan være med, hvis vi forestiller os et forår, som det vi oplevede sidste år.

Jeg tror, at der to hold, der kommer til at være stærkere end os, og det er FCM og FCK, der kommer til at duellere om guld, men jeg ser faktisk AGF kæmpe om bronzemedaljer med hold som Brøndby og Nordsjælland.

Foto: Kronborgfotos

Silkeborg ved jeg ikke, hvor man har.

Derudover har vi jo pokalturneringen, hvor jeg ser, at det bliver to svære kampe mod FCN. Et hold som FCN var også i semifinalen sidste år, så i år brænder de for at komme i finalen, men det gør AGF bestemt også.

Jeg tror på, at vi går i finalen og vinder. Pokalen er anderledes end ligaen, fordi du ikke nødvendigvis behøver at spille poleret fodbold, og det passer os rigtig godt. Derudover forsvarer vi godt, hvilket også passer glimrende til formatet.

Patrick Mortensen og resten af holdet fejrer anførerens 2-1 mål på Brøndby Stadion. 10. december 2023.
Foto: Matti Kronborg

Alt i alt er der utroligt meget godt at se frem til i de kommende måneder, og jeg kan slet ikke vente med at se vores helte tilbage på banen – og til at se fansene brillere på tribunerne på ny!

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle