Blog: Bekymrende spil efter pointdeler i Randers

AGF fik tilkæmpet sig et point mod Randers, men heldigvis var Patrick Mortensen på pletten igen. Kan man dog tillade sig at være bekymret for spillets udvikling?

Det var en kamp, hvor de fleste nok havde regnet med – eller håbet på – opgøret kunne blive en oplevelse, hvor AGF rejste sig igen efter det kedelige resultat mod Brøndby.

Det blev det desværre aldrig til, da man desværre se Randers komme foran med et mål i det 34. minut af Stephen Odey, og nervøsiteten spredte sig hurtigt blandt de medrejsende GF-fans.

Efter Randers’ føringsmål skete der ikke meget i første halvleg, før dommer Jørgen Burchardt fløjtede til pause. Et uændret AGF-hold skulle forsøge at hente en udligning i 2. halvleg, men der skete først noget i de sidste ti minutter, efter at Uwe havde brugt alle udskiftninger, der viste sig at være vigtige.

En kamp uden Nicolai Poulsen

Det var en kamp, hvor Uwe var tvunget til at lave forandringer i sin start-11’er i forhold til kampen mod Brøndby. Nicolai Poulsen endte i karantæne, og Duelund var blevet skadet op til kampen mod Randers. Det blev derfor også en startplads til en spiller, der ellers ikke har fået meget spilletid for De Hviee, nemlig Frederik Brandhof.

Den erstatning kunne godt mærkes på midtbanens stabilitet, da der var rum mellem forsvarskæden og midtbanen, der stod mere frit end normalt. Frederik Brandhof fik ikke lukket de samme rum, som Poulsen gør, og det formåede Randers at udnytte, da de ofte lavede løb ind mellem de to kæder og pressede vores defensiv mere, end hvad vi burde lade dem.

Vi havde især svært ved at lukke Coulibaly ned, der har en enorm fart samt er en teknisk dygtig spiller, som han også fik vist i kampen, da han lagde op til føringsmålet.

En anelse usikkerhed i spillet

Som kampen skred frem, og AGF kom i angreb, endte det igen tit med at løbe ud i sandet med en dårlig aflevering, et dårligt indlæg eller et halvhjertet skud der ikke truede målmanden, eller satte pres på Randers. Det er et mønster som Uwe og co. helst skal finde en løsning på, da det også har været et tema i de tidligere Superligakampe – nemlig ufarlighed og usikkerhed. GF skabte ikke rigtig nogle store chancer før det sene straffespark.

Mikael Anderson havde et godt hug i første halvleg, men ellers var der ikke synderligt meget pres på Randers-målmanden. Der kunne også tydes en del usikkerhed i defensiven, og kommunikationen blandt spillerne. Et par situationer i løbet af kampen viste, at der kunne stå to spillere for at heade en bold længere op ad banen og nemt kunne komme til at stå i vejen for hinanden. Der var også nogle svipsere i pasningspillet, som kunne ses ved, at en spiller løb én vej, mens afleveringen røg den anden vej.

Efter udligningsmålet i det 89. minut, kom der pres på Randers’ forsvar. Man skabte mange chancer, og spillede for en gangs skyld rimeligt flydende fodbold, der skabte to muligheder. Først var det debutanten Jacob Andersen, der tog et flot raid ned ad banen og løb fra et par Randers-spillere, før han bliver taget ned lige udenfor straffesparks-feltet, og både Bech, Tingager og Andersen igen fik mulighederne.

Så en alt for sen reaktion – tænk, hvis man havde spillet med det tempo fra start…

Med det sagt, så sidder vi også med en lille skadeskrise, da vi har fire midtbanespillere ude med skade, nemlig Duelund, Benjamin Hvidt, Kevin Yakob og Mads Emil Madsen.
Vi kan derfor håbe på, at Duelund kan blive klar til Viborg-kampen, så vi kan stå stærkt på midtbanen.

Der er lang vej til der, hvor vi gerne vil være, og formentlig også skal være, men vi er i gang med endnu en opbygningsfase efter sommerens storsalg og skal derfor have spillet nye spillere på plads, hvilket tager tid. Der skal vi fans være tålmodige og holde tilbage på kritikken af spillere og trænerstab, da de helt sikkert også vil hente 3 point til Aarhus i hver spillerunde, lige så meget som vi gerne vil have dem.

Kampen mod Viborg kan vi igen stille op i stærkeste opstilling, hvor relationerne er stærkest og spillet bedst – der skal vi se forbedringer.