Dommer Karlsen forklarer hvorfor Beijmo ikke begik straffespark
For anden uge i træk er dommeren i AGF’s kampe ude at forklare hvorfor han dømte som han gjorde. I denne uge er det dommer Jacob Karlsen, der forklarer hvorfor han ikke mente at AGF’s Felix Beijmo begik et straffespark, da en bold ramte svenskerens arm.
Mange AGF’ere sad nok på stadion og hjemme i stuerne og frygtede at AGF endnu engang smed en føring væk, da dommer Karlsen signalerede at han skulle ud og se en situation, som VAR havde opfanget.
– Vi har en bold, der transporterer sig ind over, og den slår så ned i jorden foran Magnus Jensen og TK, der begge prøver at cleare bolden, siger Jacob Karlsen til Viaplay efter kampen.

Bolden hopper uventet op
Ofte er der ikke meget at rafle om, når armen er så langt ude fra kroppen som Beijmos var, men episoden søndag eftermiddag var altså en undtagelse.
– Det er mit skøn, at da bolden slår ned i jorden og de begge prøver at cleare den, så kommer den en smule unexpected op.
– Og det er altså ikke mit skøn, at hverken Beijmo eller Bjelland har en forventning om, at bolden slår op, tilføjer Karlsen.
Karlsen tilføjede også at Beijmo og Bjellands positionskamp, er med til at retfærdiggøre den position som Beijmos arm ender i.
Dommer Jacob Karlsen er blot 26 år og startede med at dømme Superliga-kampe i seneste sæson.
Flere AGF Nyheder
-
Medie: AGF sælger Jonas Jensen-Abbew -
AGF – OB: Spillerpræstationer og kampens spiller -
AGF-fan fik kraniebrud på udebanetur, og fanscenen reagerede hurtigt med indsamling: – Det er meget overvældende -
Lyden af Niklas i Lyden AGF: – Vi skal suge det hele ind -
AGF skriver kontrakt med Elvis Torach -
Sebastian Jørgensen: – Vi spiller pisse godt -
AGF – OB: Sæsonens første SL-sejr udeblev -
Jakob Poulsen vinder Stiften-prisen 2026 -
AGF – OB optakt: Nu skal første Superliga-sejr i hus -
AGF udlejer Ekemini Ime