Polle: Byen er ved at gå op i flammer!
Nicolai Poulsen glæder sig over den store opbakning, spillerne mærker blandt fansene for tiden.
Poulsen kom til AGF i sommeren 2019 og har oplevet mange op- og nedture i sin tid i Aarhus. Nu peger pilen i den grad opad, og han glæder sig over den euforiske stemning i byen.
– Byen er ved at gå op i flammer. Det kan vi jo godt mærke os spillere. Der er en hype lige nu omkring AGF og den situation, som vi er i, og det er jo kun fedt, fortæller midtbanemanden til Discovery+.
Han maner dog til besindighed i forhold til gulddrømmene. Holdet ligger fire point efter FC Nordsjælland, og som andre AGF’ere har været ude at udtale, så kan mandskabet ikke selv afgøre tingene, hvis det er mesterskabet, vi snakker.
– Der er ekstremt lang vej til den drøm, som alle fansene har, så det er vigtigt for os spillere at tage en kamp ad gangen, og så ser, hvor vi ender, fortæller Poulsen, som har spillet 125 kampe i den hvide trøje.
– Jeg kan sagtens forstå, at folk drømmer i Aarhus, og det skal de selvfølgelig også gøre. Men jeg tror, det bliver vigtigt for os, at vi holder benene på jorden og tager en kamp adgangen, siger 6’eren.
Du kan se hele interviewet med Polle lige her:
Flere AGF Nyheder
-
AGF – KF Egnatia: Bogere løftede De Hviie op ad den albanske bakke… -
Fem El Cambio-spillere udtaget til Ugandas U15 VM-trup -
U19 er klar til arvefjendeopgør efter hård test i Gent: – Der er ekstra krydderi i luften -
AGF-truppen mod KF Egnatia: Skal posen rystes på ny? -
AGF – Egnatia optakt: De første europæiske point skal hentes -
Emmery på Rundens Hold -
El Cambio-spillere er klar til U17 Africa Cup of Nations med Uganda -
Kapaciteten på Cepheus Park reduceres -
Lyden AGF: Nu vender krigslykken! -
FCK – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller