AGF og Randers får pyro-bøder
Fodboldens Disciplinærinstans har uddelt bøder til klubberne efter mandagens opgør på Cepheus Park.
Jacob Nielsen må til pengepungen efter mandagens fede sejr over lillebror fra Randers. Fodboldens Disciplinærinstans har således tildelt klubben en bøde på 10.000 kroner efter en indberetning fra kampens dommer, Morten Krogh.
Det fremgår af en kendelse på DBU’s hjemmeside:
– Dommeren har indberettet, at der ved indløb til kampen var cirka 15 stk. pyroteknik fra Randers FC’s tilskuerafsnit. Dommeren har desuden indberettet, at der i kampens 46. minut var 2 stk. pyroteknik fra AGF’s tilskuerafsnit, står der i indberetningen, som blev afgjort med følgende resultat:
– AGF tildeles en bøde på 10.000 kroner i medfør af Divisionsforeningens cirkulære om sikkerhed og orden på stadion § 21.1, jf. DBU’s love § 30.1, nr. 3, jf. § 30.1, a).
Randers FC modtager en lidt større bøde for fansenes brug af pyro.
– Randers FC tildeles en bøde på 35.000 kroner i medfør af Divisionsforeningens cirkulære om sikkerhed og orden på stadion § 21.1, jf. DBU’s love § 30.1, nr. 3, jf. § 30.1, a).
Både OB, AaB, AC Horsens og FCK har også modtaget bøder for forskellige tilskueruroligheder i forbindelse med Superligaens 21. spillerunde.
Flere AGF Nyheder
-
Optakt AGF – Viborg: De Hviie skal slå tilbage -
Debat: Bør loyalitet ikke gå begge veje? -
AGF – Egnatia: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Startblokken og AGF hjælper unge på rette vej: – Klubben er med til at tage ansvar for hele Aarhus -
Jakob Poulsen: – Holdet viser fed karakter i anden halvleg -
James Bogere: – Det er fantastisk at give noget tilbage -
Kahl gik grædefærdig fra banen og undskyldte overfor holdkammeraterne -
AGF opsiger sponsorsamarbejde efter pyro-debat -
Tobias Mølgaard: – Vi havde sat næsen op efter tre point -
AGF – KF Egnatia: Bogere løftede De Hviie op ad den albanske bakke…