AGF forlænger kontrakt med ung kantspiller
AGF har netop forlænget aftalen med 18-årige Emil Helt, så den nu løber til sommeren 2030.
AGF’s ungdomsafdeling har siden 2024 haft glæde af 18-årige Emil Haurum Helt, der kom til Fredensvang fra FC Skanderborg, og det forhold fortsætter som minimum frem til sommeren 2030.
Parterne har nemlig i dag offentliggjort en forlængelse af kantspillerens kontrakt.
– Emil har flere gange vist sit potentiale – både i U19 Ligaen og når han har trænet med førsteholdet. Han er en meget dynamisk offensivspiller, der med sin fart er farlig på banens sidste tredjedel, hvor han både kan sætte sig selv og sine medspillere op, fortæller talentchef, Marc Søballe til AGF.dk.
– Emil kom relativt sent ind i vores talentudviklingsmiljø, men han har siden arbejdet seriøst og dedikeret og har taget rigtig gode skridt, og det skal nu belønnes med en ny aftale, som også er et cadeu til den stab, der har været omkring Emil i hans tid i klubben, fortæller talentchefen.
Helt skal som udgangspunkt fortsætte på U19-mandskabet sæsonen ud.
– Der er stadig meget at udvikle, og sammen med Emil har vi nu lagt en plan for hans udvikling, og vi glæder os meget til at til at følge ham fremover, siger Marc Søballe.

KSDH.dk følger ungdommen tæt og kan berette, at Helt er en forholdsvis dynamisk og hurtig spiller med et offensivt mindset. Han havde en skade for et års tid siden, men da han kom retur eksploderede hans udvikling, hvilket med stor sandsynlighed er årsagen til, at kontraktforlængelsen er kommet i hus.
Den unge mand kan opleves i kamp, når AGF U19 møder FC Nordsjælland på Right to Dream Park lørdag klokken 13:30. Næste hjemmekamp for U19-mandskabet er mod Esbjerg den 23. november.
Flere AGF Nyheder
-
Vær med til at skabe et AGF-fan hold i Uganda -
AGF forlænger kontrakt med ung kantspiller -
Poulsen før BIF: – Vi er et godt sted -
Status på truppen: Camara er tilbage -
Tre AGF’ere på Månedens Hold for oktober -
AGF trækker Brabrand i Betano Pokalens kvartfinaler -
FC Roskilde – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Gift Links håber på pokalmøde med svogeren: – Så bliver han glad -
Gretarsson er ikke til rådighed i den kommende periode af private årsager -
Jakob Poulsen: – Dejligt at høre fansene igen