Skip to main content



Foto: Kronborgfotos

Tre AGF’ere på Månedens Hold for oktober


| Jonas Roulund |

AGF’s præstationer i oktober er blevet belønnet med tre udtagelser til 3F Superligaens Månedens Hold.

De Hviie har fået rettet skuden op efter en hård sæsonstart, og oktober bød på en 3-0 sejr over Sønderjyske, 1-1 mod FCK og 2-1 over Viborg i Superligaen, hvilket har kastet tre pladser på Månedens Hold af sig.

Frederik Emmery er for anden måned i træk med på holdet, mens også Frederik Tingager og Kristian Arnstad er med i denne omgang.

Holdet består endvidere af tre FCM-spillere, to fra Brøndby og OB samt en enkelt fra Silkeborg.

Det er næsten overflødigt at sætte flere ord på Frederik Emmery og hans udvikling i AGF – han var også på Månedens Hold i september, og den 19-årige wingback er bare fortsat med at imponere.

Frederik Tingager er tilbage på Månedens Hold for første gang siden september 2025. Den stærke forsvarsdirigent har døjet med skader stort set lige siden, men når han spiller, så er han blandt ligaens absolut bedste.

Kristian Arnstad er på Månedens Hold for første gang siden februar. Anføreren er for alvor ved at have vænnet sig til sin nye rolle – både positioneringsmæssigt og som leder, og det klæder den 23-årige midtbanemand.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle