Kahl gik grædefærdig fra banen og undskyldte overfor holdkammeraterne
Eric Kahl fik en uheldig hovedrolle i gårsdagens kamp på Cepheus Park, og den grædefærdige svensker var efterfølgende inde og undskylde overfor holdkammeraterne.
AGF’s første hjemmekamp i et europæisk ligaspil fik et noget negativt skær efter bare tre minutter, da Egnatias angriber blev rørt af Eric Kahl i fri position og lod sig falde til græsset.
Det kostede svenskeren et rødt kort, og så måtte holdkammeraterne på hårdt arbejde i undertal.
Det endte med et 1-1 resultat, mod et af de på papiret svageste hold i AGF’s Conference League-program, og viceanføreren var da også tydeligt berørt af situationen.
Han forlod banen med tårer i øjenkrogen, og i omklædningen gav han klar besked til holdkammeraterne:
– Han sagde, at han var virkelig ked af det, men vi skal huske på, at det er en del af fodbold. I dag var det ham, men det kunne lige så godt have været en anden, så det handler om at komme op på hesten igen og kæmpe videre, fortalte James Bogere til KSDH.dk og den øvrige fremmødte presse efter slutfløjt.

Uganderen kom ind efter pausen med masser af energi, fik scoret og var en konstant trussel mod albanerne på trods af undertalssituationen.
– Vi gjorde det for Kahl, for han er en virkelig god holdkammerat, og jeg er glad for at alle stod op for ham, siger Bogere.
Det var første gang i karrieren, at 25-årige Eric Kahl bliver udvist.
Det ene point efterlader AGF på 26. pladsen efter to runder. Næste opgave i Europa er mod Braga torsdag den 5. november på Cepheus Park.
Flere AGF Nyheder
-
Optakt AGF – Viborg: De Hviie skal slå tilbage -
Debat: Bør loyalitet ikke gå begge veje? -
AGF – Egnatia: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Startblokken og AGF hjælper unge på rette vej: – Klubben er med til at tage ansvar for hele Aarhus -
Jakob Poulsen: – Holdet viser fed karakter i anden halvleg -
James Bogere: – Det er fantastisk at give noget tilbage -
Kahl gik grædefærdig fra banen og undskyldte overfor holdkammeraterne -
AGF opsiger sponsorsamarbejde efter pyro-debat -
Tobias Mølgaard: – Vi havde sat næsen op efter tre point -
AGF – KF Egnatia: Bogere løftede De Hviie op ad den albanske bakke…