Lyngby BK – AGF: Mestrene hiver et enkelt point hjem efter skadespræget udekamp
Lyngby er tilbage i Superligaen – og det er AGF også efter et smut til Poznan i midtugen. Kan de ømme aarhusianske stænger klare presset mod oprykkerne?
De forsvarende mestre mod oprykkerne. Favoritrollen burde være klar, men med AGF’s lange kamp i midtugen mod Lech Poznan in mente, så bliver dagens kamp i Lyngby næppe en let en af slagsen.
Men hvorom alting er, så stiller Jakob Poulsens mandskab op med vanlig sult efter sejren og god opbakning op lægterne.
Let’s go, Aarhus!
Kampens forløb
En masse knap så nye navne efter kampen i Poznan, men stadig relativt ubeskrevne blade i Aarhus havde fået plads fra start i holdopstillingen. Camara og Storch gled i bagerste geled, mens Oskar Haugstrup fik sine første minutter i denne sæson.
Det var et AGF mandskab der kom hårdt ud fra start, og nærmest med det samme truede Lyngby omkring deres målfelt. De fik ikke just testet den Barcelona lånte keeper Kochen, men de fik markeret deres tilstedeværelse.
Lyngby mandskabet, der ofte gennem tiden har været synonym for defensiv fodbold, har ændret spillestil. Allerede fra deres første kamp i sæsonen kunne statistikker som skud på mål, og skud i feltet afsløre et markant mere offensivt mandskab. Det kom også til udtryk efter 8 minutter, hvor lyngby havde kampens første farlige situation, med et skud på overlæggeren.

Tingager gik fra banen…
I en rotationspræget bagkæde, nok med hensyn til de spillere der fik 120 minutter i Poznan, var det altså udligningsmanden fra netop Poznan, Tingager, der var styrmand. Derfor var de med bekymrede miner, at han i en acceleration måtte stoppe op og i samme bevægelse signalere udskiftning. Umiddelbart en muskelskade efter de 120 minutter i onsdags.
Med udsigt til endnu en kvalifikationskamp kan hans skade koste dyrt, for som regel er muskelskader de værste at komme sig over. TV-billederne viste efterfølgende Tingager vise smerten som værende helt ude i foden. Lad os håbe på en lille forstrækning eller lign., så Big Ting kan fortsætte snarest muligt.
Fodboldkampen fortsatte dog, og kort efter var Bogere stukket i dybden helt alene, han afdriblede målmanden, men trækket blev for langt og han kunne ikke afslutte. Derefter blev han fløjtet offside.
Efter en lille halv time gjorde Emmery det han gør bedst, hvor han får tilkæmpet sig et firspark i en gylden indlægsposition, men nu manglede man altså Tingager. Dog havde det været ret irrelevant hvem end man havde til at stå derinde, for indlægget manglede kvalitet, og på den efterfølgende nedfaldsbold afleverede man bolden ud over sidelinjen…

Håndbold i Lyngby
Det havde vi dog hurtigt glemt, for kort efter kommer Arnstad på skudhold, de blev blokeret af Lyngbys Oskar Buur, dog på ulovligvis. Derfor straffe til AGF og Arnstad.
Selvom nordmanden brændte i straffesparkskonkurrencen for få dage siden, var selvtilliden der stadig til at træde frem og tage ansvar.
Det ansvar kunne han dog sagtens bære, for han smaskede den op i nettaget. 1-0 til AGF og vejen til sæsonens tre første point er banet.
Få minutter efter var Lyngby dog klar til at svare tilbage, da Bøndergaard faktisk får bolden over stregen. Dog brugte angriberen her også hånden, jeg ved ikke hvad der er med håndbold og Lyngby BK, men det virker altså ikke overfor Jens Maae.
Dommeren var over Lyngby igen kort efter, Storch kommer først på en opspilsbold, og Simon Colyn vurdere at den situation ville blive lige spids nok, hvis han lod ham gå. Derfor gult kort til målscoren fra FCK-Lyngby kampen.
Lige før halvleg fik Þorvaldsson sendt en albue i hovedet på Eric Kahl og Jens Maae kunne tildele kampens andet gule kort, inden første halvleg gik på hæld.

2. halvleg
Oskar Haugstup blev taget ud i pausen, en af dem der ikke var i aktion i Polen. Rasmus Carstensen tog hans plads, eller han skubbede Anderson væk fra wingbacken og op på 10´eren, mens Arnstad faldt ned på midtbanen.
Efter fem minutter opstod der en situation, hvor Arnstad bliver trådt over foden inde i feltet. Allerede advarselsramte Simon Colyn kommer for sent i tacklingen, og selvom forseelser som denne er dømt før, udeblev der straf denne gang. AGF fik i stedet et hjørne, men det udspillede sig hurtigt til en kontra til Lyngby, hvor Storch måtte trække i nødbremsen og påtage sig et gult kort i sin Superligadebut.
Fra den ene unge knejt til den anden. Emmery kom på en flot solotur og med små vævre driblinger fandt han sig selv i en skudposition, desværre sparkede stortalentet over målet.
Og så i den anden ende af aldersskalaen var Jens Jønsson vågen. Han spottede fra et frispark midt på banen af Kochen i Lyngbymålet var langt ude af målet. Med millimeter præcision sendte han et skudforsøg afsted og tvang den spanske lejesvend ud i en fantomredning.
Efter 64 minutter foretog AGF to udskiftninger. Luka Callø kom ind til hans sæsondebut og tog over for Storch, mens Tchamche gav Tobias Bech en velfortjent pause.
Kort efter begik Emmery et klodset frispark på kanten af feltet. Han fik ikke notoret sig hvad der skete omkring sig og sparkede derfor Simon Colyn ned. Det frispark eksekverede Dani på fineste vis, uden chance for Hedenstad og Lyngby var tilbage i kampen på lige fod med AGF, i hvert fald på måltavlen.

Der stod Lyngby på for meget
Man troede lige de skulle komme i overtag på den front, da Luka Callø fik afleveret bolden i Cornelius Allens løbebane, danskeren fik hurtigt rette foden så bolden røg mod mål, men Hedenstad var vågen i buret.
Kort efter skulle han igen være vaks ved havelågen. En bold suste gennem hele forsvaret og den norske målmand rasede ud i Lyngby-angriberen og fik blokeret skuddet.
Altså et AGF mandskab der var endt for langt tilbage og bare tog imod. Det mønster fik Mikael Anderson da brudt, da han tog en hård tur gennem banen og blev nedlagt et godt stykke på Lyngby siden. Det foldede dog ikke noget af sig.
Og så gik det hurtigt. Kahl fik noget klodset tacklet Gytkjær i feltet, og Lyngby legenden faldt og fik tildelt et straffe. Et straffe han selv tog sig af, og så så AGF altså ud til at rejse tomhændet hjem.
Det var de hviie altså ikke tilfredse med, så hvem andre end Emmery skulle slå et indlæg, som hvem andre end Jens Jønsson skulle snitte til, og hvem andre end AGF skulle komme tilbage sent i en fodboldkamp. 2-2 og kampen var langt fra slut selvom vi havde rundet 90 minutter.
For dramaet fortsatte. Først fik Oliver Højer en friløber som Mads Hedenstad på mærkværdigvis fik holdt ude. Returskudet rammer så Jønsson på hånden, ligesom det skete i første halvleg og så blev stadion stille. Men Jens Maae var konsekvent. Intet straffe.
På det efterfølgende hjørne var det så Arnstad der bliver ramt af bolden på armen, men igen slap AGF med skrækken. Tiden og mulighederne løb ud med uret, og AGF må tage til takke med endnu et uafgjort resultat.

Hvad vi lærte
Smal trup: CV skal finde knoglen og få købt nogle spillere. Selvom de unge der kommer ind virkelig spiller op til situationen er der bare for stor forskel mellem førsteholdsspiller og akademispiller. Med uhyre mange skader og et monster tæt kampprogram kan skader blive altafgørende, både fordi spilleren er vigtig, men også fordi de hurtigt kan misse mange afgørende opgør.
Man skal ikke afskrive AGF: Jeg skrev det efter Poznan kampen, og jeg skriver det igen nu. MAN KAN IKKE AFSKRIVE AGF. Hvad der før var vores værste mareridt, er nu blevet vores største styrke. Det er uhyggeligt hvor meget fodbold Jakob Poulsen kan ændre fra sidelinjen, og hvor stort et vindergen der er i det her AGF-mandskab.
Kampfakta:
Spillested: Lyngby Stadion, Lundtoftevej 53, 2800 Kongens Lyngby.
Resultat: 2-2
0-1: Kristian Arnstad
1-1: Dani
2-1: Frederik Gytkjær
2-2: Jens Jønsson
Gult kort: Simon Colyn, Isak Þorvaldsson, Christian Storch, Frederik Emmery, Mouhammede Camara,
Opstillinger:
Lyngby BK: Kochen – Tytens(86: Kristjansson) , Aronsson, Fischer, Buur(57: Allen) – Colyn(86: Hebo), Dani, Sandgrav, Fraulo – Bøndergaard(57: Højer), Þorvaldsson (73: Gytkjær).
AGF: Hedenstad – Camara(77: Knudsen), Tingager(12: Kahl), Storch(65: Callø) – Emmery, Jønsson, Haugstrup(45: Carstensen), Anderson – Arnstad, Bogere, Bech(65: Tchamche).
-


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Navy
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


Miraklet i Poznan T-Shirt – Blå
249.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


Miraklet i Poznan T-Shirt – Hvid
249.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Lyngby BK – AGF: Mestrene hiver et enkelt point hjem efter skadespræget udekamp -
AGF-truppen mod Lyngby BK: Mange skader præger udtagelsen -
Skotsk fanmedie: Celtic er ude efter Arnstad -
Medie: AGF har følere ude efter norsk angriber -
Lyden AGF evaluerer Miraklet i Poznan -
Udsolgt til første CL-kvalifikationskamp mod Sabah FK -
Fanforhold på Enea Stadion under al kritik: AGF har indberettet til UEFA -
Lyngby BK – AGF optakt: Ømme stænger efter miraklet? -
Hvem kan AGF møde, hvis de slår Sabah FK? -
Bech: – Fuldstændig sindssygt, at vi kommer tilbage