Skip to main content



Foto: Kronborgfotos

Medie: AGF har følere ude efter norsk angriber


| Jonas Roulund |

AGF er i markedet efter en erstatning for Patrick Mortensen som ni’er, og nu bliver der gjort noget konkret ved tingene, ser det ud til.

AGF’s mangeårige topscorer, Patrick Mortensen, forlod kort efter seneste sæsons afslutning De Hviie til fordel for Brøndby IF, og siden har det ikke været nogen hemmelighed, at Carsten V. Jensen har holdt øje med markedet for at finde en erstatning til angriberpositionen.

Den kan muligvis komme fra League One, hvor 24-årige Lasse Nordås løber rundt og laver mål for Luton Town.

Ifølge Tipsbladet har AGF udvist interesse for nordmanden, og det er ikke første gang, at De Hviie er ude efter ham.

Allerede i sommeren 2024 blev AGF meldt interesserede i Nordås, der spillede for Tromsø dengang.

Læs også: Medie: AGF vil hente høj norsk angriber i Tromsø

Der skete dog ikke mere, og i foråret 2025 skiftede han så til Luton Town, hvor det er blevet til 27 optrædener, fire mål og fire assists.

I foråret 2026 blev han udlejet til SC Heerenveen i Eredivise, hvor han nåede at lave seks mål og to assists i 18 kampe.

Nordås begyndte karrieren i Lillestrøm, inden turen gik til Strømmen i 2020. Året efter skiftede han til Bodø/Glimt, som først lejede ham ud til Tromsø og siden solgte ham til samme klub. I Tromsø oplevede han stor succes med 63 kampe, 18 mål og 11 assists.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle