Skip to main content



Foto: Kronborgfotos

Jakob Poulsen: – Det betyder ufatteligt meget


| Jonas Roulund |

AGF’s cheftræner er glad for at have sikret det første europæiske ligaspil til AGF nogensinde, men stiler efter mere.

Miraklet i Poznan vil for altid være en del af dansk fodbolds historiebøger.

Sådan må det være, når man tager til Polen og vender 1-4 til 4-4 i ordinær spilletid, 5-5 efter forlænget og vinder i straffespark over de polske mestre.

Cheftræner, Jakob Poulsen, er da også en glad mand efter triumfen:

– Det betyder ufattelig meget. For dælen da. Der er ligaspil til AGF. Vi skal ikke negligere, hvor stort det er. Det er kæmpestort, og vi er sindssygt stolte over det, vi allerede har opnået, siger han til Bold.dk.

– Men jeg tror heller ikke, at du får nogen til at sige, at vi er tilfredse med det. Det er det, vi må stille os tilfredse med, hvis det er der, det ender, men lige nu kommer vi til at blive ved med at jagte Champions League på samme måde, som vi gjorde i dag.

Foto: Kronborgfotos

AGF har trukket de aserbajdsjanske mestre, Sabah FK, i tredje kvalifikationsrunde, og dobbeltopgøret spilles den 5. august på Cepheus Park og den 11. august i Masazir.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle