Jønsson takker af i AEK Athen – Next stop: Aarhus?
Den tidligere AGF’er, Jens Jønsson, har siden 2022 kunnet kalde sig AEK Athen-spiller, men fra i dag er han uden kontrakt og kan dermed skifte kvit og frit til en anden klub.
Jens Jønssons kontrakt med AEK Athen udløb officielt ved udgangen af juni, og dermed er vejen banet for, at den 33-årige midtbanespiller kan søge nye græsgange – som ifølge rygterne bliver i Aarhus.
Efter 10 års udlandseventyr, som har budt på destinationer i Tyrkiet, Spanien og Grækenland, er der god sandsynlighed for, at Jønne vender hjem til AGF, som han længe har sagt ville være en drømmedestination, når han engang skulle hjem fra udlandet.
I forbindelse med afskeden med AEK Athen har Jønsson lagt en afskedshilsen på sin Instagram-profil:
– Alt godt har en ende – sikke en fornøjelse, det har været, skriver han.
– Fire år, hvoraf tre af dem har været de bedste – ikke kun i min karriere, men i mit liv. Jeg har været så stolt og beæret over at bære denne smukke klubs trøje.
– Min største tak går til fansene – alle spillere bør prøve at mærke jeres støtte – det sidste år var det sværeste i min karriere, I gjorde det umagen værd. I råber mit navn efter et helt år uden at have spillet – I er noget helt særligt!
Jønsson nåede 107 kampe, scorede tre mål og lagde op til to hos grækerne i perioden 2022-2026. Den seneste sæson bød dog ikke på meget spilletid, da han både døjede med en rygskade undervejs, mens cheftræneren også så andre veje i store dele af sæsonen.
-


Danmarksmester 2026 KSDH Aarhus T-Shirt – Blå
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


Danmarksmester 2026 KSDH Aarhus T-Shirt – Hvid
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Lech Poznan – AGF optakt: Mirakelmagerne skal på jagt -
Anderson efter Superliga comeback: – Vi er bedre end Brøndby -
AGF – Brøndby IF: Titelforsvaret blev indledt uden fuld gevinst -
AGF-truppen mod Brøndby IF: Yakob og Solbakken fraværende -
Reportage: Drømmen om CL bristede i Randers! -
Forfest i bymidten, når AGF indtager Poznan -
Magnus Knudsen: – Brøndby-kampen er lige så vigtig som Europa -
AGF – Brøndby IF optakt: Titelforsvaret starter med stort slag -
Jakob Poulsen før BIF: – Vi er godt forberedt -
Bag fjendens linjer med BIF-fan : – Kampen om midtbanen bliver afgørende