AGF indfører synstolkning til hjemmekampe
AGF tager et stort skridt for at gøre fodboldoplevelsen så god som muligt for så mange som muligt og indfører synstolkning til hjemmekampene fra foråret 2026.
AGF lancerer som den første danske klub nogensinde et nyt tiltag, der skal gøre det muligt for flere at nyde kampoplevelserne på Ceres Park Vejlby.
Fra foråret 2026 indføres nemlig synstolkning – ADC – til hjemmekampene, hvilket giver blinde og svagtsynede fans mulighed for at følge kampene på lige fod med alle andre.
Projektet i AGF er støttet af Dansk Blindesamfund og Århus Stiftstidendes Fond og får premiere til den første hjemmekamp i Superligaen, hvilket er mod OB den 8. februar.
– Synstolkning handler om lige adgang til fællesskabet, og det betyder, at endnu flere kan opleve fodbolden – også dem, der ikke kan følge spillet visuelt. Synstolkning gør en enorm forskel for blinde og svagsynede, fordi man ikke længere er afhængig af små radiouddrag eller af at spørge folk omkring sig hele tiden, hvad der sker på banen, siger Mads Brix Monggaard, der er medlem af forretningsudvalget i Dansk Blindesamfund til AGF.dk.
– Så vi er glade for, at AGF går foran og viser, hvordan dansk klubfodbold kan være mere inkluderende, siger han.
Rent praktisk fungerer synstolkning som en specialiseret form for kommentering, hvor specialuddannede kommentatorer beskriver kampens visuelle detaljer – boldens placering, spillernes bevægelser, kroppens udtryk og kampens stemning – i realtid.
I udlandet er ADC er en etableret del af topfodbolden i flere lande, men i Danmark er det første gang en klub indfører ordningen. Synstolkningen i AGF tilbydes i første omgang via et lukket FM-system, hvor brugerne får udleveret det nødvendige udstyr, når de kommer til kampene. Senere vil tilbuddet også blive koblet på AGF’s app, så både seende samt blinde og svagsynede fans kan lytte med hjemmefra eller på farten.
-

KSDH Aarhus 1880 T-shirt – Blå
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Navy
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Lyden AGF varmer op til Miraklet i Poznan -
Links om forlængelse: – Sætter stor pris på klubbens tillid -
Gift Links forlænger med AGF -
Nyttig information til alle medrejsende i Poznan -
Lech Poznan – AGF optakt: Mirakelmagerne skal på jagt -
Anderson efter Superliga comeback: – Vi er bedre end Brøndby -
AGF – Brøndby IF: Titelforsvaret blev indledt uden fuld gevinst -
AGF-truppen mod Brøndby IF: Yakob og Solbakken fraværende -
Reportage: Drømmen om CL bristede i Randers! -
Forfest i bymidten, når AGF indtager Poznan