Jakob Poulsen: – Vi spiller som et tophold
AGF fik udlignet i sidste øjeblik og sikret sig den 10. ubesejrede kamp i træk i Superligaen i går eftermiddag. Det glæder Jakob Poulsen, at holdet formåede at slå tilbage efter at være kommet bagud med to mål med godt 20 minutter tilbage af opgøret.
Da Marko Divkovic efter 68 minutters spil af gårsdagens arvefjendeopgør mellem Brøndby og AGF sendte bolden i mål til stillingen 3-1 til hjemmeholdet, var der nok mange, som begyndte at miste troen på, at De Hviie kunne få point med hjem fra søndagskampen.
Men Bech og Tchamche ville det anderledes og med to mål i slutminutterne lykkedes det at vende tingene fra nederlag til succes – ikke sejr, men succes.

For med det ene point i bagagen er De Hviie nu ubesejrede i hele 10 ligakampe i træk, og holdet indtager rækkens førsteplads med to point ned til FCM på andenpladsen og hele fem point ned til Brøndby på tredjepladsen. Endvidere begynder delmålet om at være en del af top seks for alvor at ligne noget – hele 12 point skiller AGF fra OB på syvendepladsen med 10 kampe tilbage af grundspillet.
Cheftræneren er da også glad for tingenes tilstand.
– Vi spiller som et tophold, vi skaber flere chancer end Brøndby og dominerer i store perioder. Vi har bolden i mere end 60 procent af tiden, siger Jakob Poulsen til Bold.dk.

Han var dog ikke helt tilfreds med måden, Brøndby-scoringerne opstod på:
– Vi giver alle tre mål alt for let væk, siger han.
AGF er fortsat det hold i rækken, som har lukket færrest mål ind – 13 efter 12 kampe, og samtidig er De Hviie det hold med den højeste xG efter de spillede runder.
Næste opgave er på fredag, hvor FC Nordsjælland gæster Ceres Park Vejlby.
Flere AGF Nyheder
-
Janni Serra på Rundens Hold for første gang i sæsonen -
Lyt, læs eller se KSDH’s store transfershow sommeren 2026 -
AGF – SIF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Dårligste start af en dansk mester nogensinde: – Stadigvæk muligheder for at opnå ret mange ting -
McCowatt sender stikpille til SIF-fans efter debut for AGF -
Dobbelt mål-helt: Et nederlag havde været hårdt… -
AGF – SIF: Janni redder point på “Serras” park! -
AGF-truppen mod SIF: Debutanternes store dag -
AGF- FC Midtjylland: Statistikker og kampens spiller -
AGF – Silkeborg IF optakt: Nu skal sæsonens første Superliga-sejr i hus