Mortensen: – Det var de længste ti minutter i mit liv
Patrick Mortensen og resten af AGF’erne kunne ånde lettede op efter 102 minutters dramatisk fodbold i Parken i går. 2-3 sejren blev hjemtaget, og det glæder selvsagt anføreren, som kom på måltavlen undervejs.
Det blev både 1- 2- og 3-0 til De Hviie, inden gårsdagens dyst mellem FCK og AGF udviklede sig til lidt af en tæt og dramatisk affære.
Københavnerne var nemlig tæt på at bringe sig tilbage i balance med to scoringer, og så skulle den kæmpes hjem af de hårdtprøvede GF’ere.
Missionen lykkedes, og det glæder selvsagt Patrick Mortensen, som scorede målet til 1-0 efter bare 10 minutters spil i går.
– Det er klart, at det betyder utroligt meget for os. Vi har været lidt ramt pointmæssigt, fortæller Mortensen til TV 2.

Han blev skiftet ud efter 80 minutters spil, og tiden på sidelinjen var ikke rar, fortæller den erfarne anfører.
– Jeg synes simpelthen, det var de længste ti minutter i mit liv. Det er fortjent. Det var fantastisk kæmpet af drengene inde på banen. Jeg synes, vi gør nogle kloge ting. Det var dejligt, siger Mortensen.
Han har nu lavet 106 mål i sine 231 kampe for AGF, som han kom til i januar 2019.
De tre point giver AGF lidt luft i tabellen, og holdet er i skrivende stund nummer seks efter fire kampe.
Flere AGF Nyheder
-
Vær med til at skabe et AGF-fan hold i Uganda -
AGF forlænger kontrakt med ung kantspiller -
Poulsen før BIF: – Vi er et godt sted -
Status på truppen: Camara er tilbage -
Tre AGF’ere på Månedens Hold for oktober -
AGF trækker Brabrand i Betano Pokalens kvartfinaler -
FC Roskilde – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Gift Links håber på pokalmøde med svogeren: – Så bliver han glad -
Gretarsson er ikke til rådighed i den kommende periode af private årsager -
Jakob Poulsen: – Dejligt at høre fansene igen