Hoff Thorup afviser at have været i Aarhus
Tirsdag kunne en række aarhusianere berette, at de havde set Johannes Hoff Thorup og Carsten V. Jensen sammen forskellige steder i Aarhus, men det afkræfter førstnævnte nu.
Rygterne svirrer, og AGF-tilhængerne er efterhånden utålmodige, hvad angår en ny cheftræner til det ledige sæde på Fredensvang.
I går rakte flere kilder ud til KSDH-redaktionen, da de mente at have set AGF’s fodbolddirektør, Carsten V. Jensen i samtale med tidligere FCN- og Norwich-træner, Johannes Hoff Thorup på Aarhus Ø, men dette afkræftes nu af sidstnævnte.
– Det kan jeg godt afkræfte. Holder ferie i København de her dage, skriver Hoff Thorup således i en sms til Bold.dk.
Læs også: Hoff Thorup spottet med CV i Aarhus – Har han øjnene rettet mod cheftrænerjobbet?
Om det blot er et dække for, at forhandlingerne er i fuld gang, eller om aarhusianerne rent faktisk er begyndt at se syner i håbet om, at der snart lander en aftale, må tiden vise.
Hoff Thorup har været ledig på trænermarkedet siden afskeden med Norwich tilbage i april. Her havde han Glen Riddersholm som assistent og forlod Championship-holdet på en 14. plads. Inden da var Hoff Thorup træner i FC Nordsjælland.
Flere AGF Nyheder
-
Brøndby IF – AGF: I modvind på Vestegnen -
Brøndby – AGF optakt: Første test på Brøndby Stadion siden guldfesten -
AGF-truppen mod Brøndby IF: Et vigtigt slag venter -
Markus Solbakken om sin udvikling: – Formen bliver bedre -
Vær med til at skabe et AGF-fan hold i Uganda -
AGF forlænger kontrakt med ung kantspiller -
Poulsen før BIF: – Vi er et godt sted -
Status på truppen: Camara er tilbage -
Tre AGF’ere på Månedens Hold for oktober -
AGF trækker Brabrand i Betano Pokalens kvartfinaler