Mathias Sauer udlejes på ny
Snart 21-årige Mathias Sauer skal endnu en tur til Norge på et lejeophold. Her står 1. divisionsklubben Egersunds IK klar til at tage imod offensivspilleren.
Det er ikke blevet til et eneste minuts spilletid i årets første fire Superligakampe for hjemvendte Mathias Sauer, som fra april – december 2024 var udlejet til norske Haugesund.
Nu får midtbanespilleren så endnu en tur nordpå, da AGF har udlejet ham for resten af foråret.
– Sauer er et sted i sin karriere, hvor hans udvikling fortsætter bedst med kontinuerlig spilletid. Derfor giver det god mening for både ham og os at udleje Sauer, så han nu kan hente god erfaring og jagte spilletid i et land, hvor han tidligere har været og har vist sig godt frem. Vi ser frem til at følge ham og ønsker ham held og lykke i Norge, siger fodbolddirektør, Carsten V. Jensen til AGF.dk.

Aftalen gælder fra dags dato, og Sauer kan således deltage, når Egersunds indleder sæsonen i weekenden. Klubben sluttede på 4. pladsen i 2024 og har danske Andreas Hermansen i truppen.
Sauers kontrakt med AGF løber til sommeren 2027. Han fik debut i 2021 og har i alt spillet ni kampe i den hvide trøje.
Flere AGF Nyheder
-
Udebaneafsnittet udsolgt til ACH – AGF -
Officielt: AGF sælger Jensen-Abbew -
Jakob Poulsen før Benfica: – Spillerne ved, at det kan lade sig gøre -
Arnstad før Benfica: – Vi skal være effektive -
Europadrømmen: Hvem der får de store nætter – og hvem må nøjes? -
Alt om U19-sæsonen 2026/2027 – med Jacob Dehn -
Tjekkisk angriber rygtes til AGF -
Medie: Badji udlejes på ny -
Medie: AGF sælger Jonas Jensen-Abbew -
AGF – OB: Spillerpræstationer og kampens spiller