Bliv klar til SFA Cup 2025: Her er alt du skal vide inden årets fanturnering
Samlet for Aarhus inviterer igen i år til indendørs fodboldturnering i fanfællesskabets tegn, når der den 8. februar afholdes SFA Cup 2025 i Vejlby-Risskov Hallerne.
Man hungrer efter fodbold i disse tider, men snart kan man heldigvis få stillet lidt af sin sult, når SFA Cup 2025 løber af stablen.
Det sker den 8. februar i Vejlby-Risskov Hallerne, hvor hal 3 lægger gulv til det storslåede arrangement.
Sidste år løb AJR & Friends med titlen som mestre, men det primære fokus for dagen ligger nu i lige så høj grad på at alt det sociale i fanfællesskabets tegn.
Arrangementet starter klokken 9 i Hal 3, og de tilmeldte hold er sikret minimum tre kampe hver á syv minutters varighed. Der spilles 4 vs. 4 med en mand over midten.
Det koster 300 kroner at tilmelde et hold, og hvis man ikke vil spille med, er man også meget velkommen til at dukke op som tilskuer – der vil være mulighed for at forsyne sig med alverdens forfriskninger i hallens café, der har åbent hele dagen.
Efter turneringen kan man opleve verdenspremieren på AGF’s midlertidige hjemmebane, når De Hviie tager imod FCK i en testkamp på Ceres Park Vejlby klokken 14.
Når den kamp er overstået, er der arrangeret efterfest på To Kolde ved Åboulevarden for alle, der bærer AGF i hjertet.
Sikke en dag, vi har i vente! Vel mødt!
Flere AGF Nyheder
-
AGF – Egnatia: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Startblokken og AGF hjælper unge på rette vej: – Klubben er med til at tage ansvar for hele Aarhus -
Jakob Poulsen: – Holdet viser fed karakter i anden halvleg -
James Bogere: – Det er fantastisk at give noget tilbage -
Kahl gik grædefærdig fra banen og undskyldte overfor holdkammeraterne -
AGF opsiger sponsorsamarbejde efter pyro-debat -
Tobias Mølgaard: – Vi havde sat næsen op efter tre point -
AGF – KF Egnatia: Bogere løftede De Hviie op ad den albanske bakke… -
Fem El Cambio-spillere udtaget til Ugandas U15 VM-trup -
U19 er klar til arvefjendeopgør efter hård test i Gent: – Der er ekstra krydderi i luften