AGF bekræfter: Mølgaard og Duelund misser pokalfinalen
To profiler meldes nu endegyldigt ude af kapløbet om at blive klar til pokalfinalen den 9. maj.
Spørgsmålene har været mange, når Uwe Rösler har kigget ud på sin række af skadede spillere på sidelinjen. Hvem bliver klar, og hvem er ude til pokalfinalen den 9. maj?
Tobias Mølgaard har siden Brøndby-kampene i pokalturneringen i 2023 døjet med skader i baglårene, og selvom han gjorde kortvarigt comeback mod OB i foråret, så bliver han ikke klar til pokalfinalen. Det bekræfter AGF nu overfor Bold.dk.
En anden profil, der ellers lige var kommet retur fra et skadesforløb – Mikkel Duelund – vrikkede om i kampen mod FCK i søndags, og han bliver desværre heller ikke klar til finalekampen den 9. maj.

– Det er uvist, hvornår Duelund bliver klar igen, men drømmen om en pokalfinale i Parken er nu knust for den 26-årige offensive spiller, skriver Bold.dk.
Kevin Yakob er desuden fortsat ude efter sin knæoperation, mens Benjamin Hvidt, Frederik Brandhof, Nicolai Poulsen og Jonas Jensen-Abbew til gengæld forventes tilbage inden finalen. Form og styrke er dog de store spørgsmål ved alle de nævnte spillere.
Felix Beijmo og Michael Akoto er tvivlsomme til opgøret, men melder selv, at de håber at blive klar.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – Egnatia: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Startblokken og AGF hjælper unge på rette vej: – Klubben er med til at tage ansvar for hele Aarhus -
Jakob Poulsen: – Holdet viser fed karakter i anden halvleg -
James Bogere: – Det er fantastisk at give noget tilbage -
Kahl gik grædefærdig fra banen og undskyldte overfor holdkammeraterne -
AGF opsiger sponsorsamarbejde efter pyro-debat -
Tobias Mølgaard: – Vi havde sat næsen op efter tre point -
AGF – KF Egnatia: Bogere løftede De Hviie op ad den albanske bakke… -
Fem El Cambio-spillere udtaget til Ugandas U15 VM-trup -
U19 er klar til arvefjendeopgør efter hård test i Gent: – Der er ekstra krydderi i luften