Beck: En våd kamp med mange gode elementer
Julius Beck var en tilfreds herre efter gårsdagens sejr over Bryne FK.
AGF hentede en 1-0 sejr i vinteropstartens sidste testkamp, inden Vejle Boldklub venter på mandag til forårspremieren i Superligaen.
18-årige Julius Beck fik 45 minutter på den våde kunstgræs og var ganske godt tilfreds efterfølgende.
– Det var en meget våd – men god – kamp, og vi fik brugt nogle af de ting, vi har arbejdet på hele opstarten, så det var super, fortæller midtbanespilleren til AGF TV.

Gode relationer
Opstarten har budt på seks testkampe og to træningslejre, og holdet er ved at være klar til sæsonstart, fortæller unge Beck.
– Vi fik nogle relationer og kamptræning med, og det er det, vi tager med til kampen på mandag. Der var mange gode dueller, og det giver bare blod på tanden til forårspremieren, siger midtbanemanden, som er på lejeophold i AGF fra italienske Spezia.

Bryne FK spiller i den norske 1. division, og slutresultatet var derfor ikke videre imponerende – men det er ikke noget, man skal lægge for meget i, må man forstå.
– Vi havde en masse chancer, som vi kunne have udnyttet bedre, så vi kunne godt have vundet lidt større. Men vi er superklar til mandag, siger Julius Beck.
Tobias Bech stod for kampens enlige scoring i går. Mandag venter Vejle – opgøret spilles klokken 19 på Vejle Stadion.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – Egnatia: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Startblokken og AGF hjælper unge på rette vej: – Klubben er med til at tage ansvar for hele Aarhus -
Jakob Poulsen: – Holdet viser fed karakter i anden halvleg -
James Bogere: – Det er fantastisk at give noget tilbage -
Kahl gik grædefærdig fra banen og undskyldte overfor holdkammeraterne -
AGF opsiger sponsorsamarbejde efter pyro-debat -
Tobias Mølgaard: – Vi havde sat næsen op efter tre point -
AGF – KF Egnatia: Bogere løftede De Hviie op ad den albanske bakke… -
Fem El Cambio-spillere udtaget til Ugandas U15 VM-trup -
U19 er klar til arvefjendeopgør efter hård test i Gent: – Der er ekstra krydderi i luften