KSDH.dk erfarer: Her er prisen for Jensen-Abbew og Gustav Schjøtt
AGF havde et ganske roligt januar-transfervindue, men lidt skete der da. Gustav Schjøtt røg til Bologna, mens Jonas Jensen-Abbew kom til fra FC Nordsjælland for endnu ikke offentliggjorte beløb. Nu er der nyt om økonomien i de to handler.
Stig Inge Bjørnebye arbejdede på højtryk i sommeren 2023, og det gjorde tilsyneladende, at januar-vinduet kunne foregå i lidt mere adstadigt tempo.
Her blev Tobias Bach og Jonas Jensen-Abbew tilføjet AGF’s trup, mens Zach Duncan rykkede til USA.
På ungdomsfronten smuttede 16-årige Gustav Schjøtt til Bologna, og KSDH.dk har nu nyt om handlernes størrelse.

Økonomisk ansvarlighed
AGF-ledelsen har i flere omgange udtalt, at man i de kommende år vil prioritere at have en økonomisk buffer til perioden på det midlertidige stadion.
Det afspejler sig muligvis også i januar-handlerne, hvor Jonas Jensen-Abbew er blevet hentet på en femårig aftale.
B.T. har tidligere berettet, at prisen er i omegnen af 10 millioner kroner plus en videresalgsklausul. KSDH.dk erfarer dog, at AGF kun skulle slippe ni millioner kroner + en videresalgsklausul.

Gustav Schjøtt nåede også at skifte klub inden transferdeadline for et ukendt beløb, men her har KSDH.dk nu fået nys om, at prisen er 200.000 euro – svarende til 1,5 millioner kroner for den unge forsvarsspiller, der havde fem måneder tilbage af sin kontrakt.
Flere AGF Nyheder
-
Tjekkisk angriber rygtes til AGF -
Medie: Badji udlejes på ny -
Medie: AGF sælger Jonas Jensen-Abbew -
AGF – OB: Spillerpræstationer og kampens spiller -
AGF-fan fik kraniebrud på udebanetur, og fanscenen reagerede hurtigt med indsamling: – Det er meget overvældende -
Lyden af Niklas i Lyden AGF: – Vi skal suge det hele ind -
AGF skriver kontrakt med Elvis Torach -
Sebastian Jørgensen: – Vi spiller pisse godt -
AGF – OB: Sæsonens første SL-sejr udeblev -
Jakob Poulsen vinder Stiften-prisen 2026