Viborg FF – AGF: Spillerstatistikker og kampens spiller
AGF måtte nøjes med det fjerde uafgjorte resultat i træk, da De Hviie spillede 1-1 mod Viborg FF i søndagens Superligakamp. Trods et stærkt fremmøde fra AGF-fansene kunne aarhusianerne ikke bryde sejrstørken, men 3. pladsen er fortsat fastholdt.
AGF havde et stærkt fremmøde i Viborg. Desværre måtte fansense og klubben for fjerde kamp i træk nøjes med et point.
Diskussioner om kampens dommer, Mikkel Redder, har præget efterspillet, særligt i forbindelse med Viborgs 1-0 mål, hvor mange AGF-fans mener, at der skulle være dømt frispark mod Kristian Arnstad. Flere fodboldeksperter har også udtalt sig om det, hvor flere af dem har forskellige holdninger.
Aarhusianerne havde håbet på at komme tilbage på sejrsporet inden landsholdspausen. Gift Links gjorde comeback i 2. halvleg efter sin skade. Det medførte, at Anderson fik sin fortrukne 8’er position tilbage. Dette satte mere gang i AGF offensiven, hvor man i 2. halvleg så bedre takter indtil det røde kort.
Der er som altid stemt om den ærefulde titlen som KSDH’s Kampens Spiller i facebookgruppen KSDH – Gruppen for AGF Fans.
Her løber målscoren Tobias Bech med sejren med 43 % af stemmerne. Det er anden gang i sæsonen, at angriberen tager titlen. Eric Kahl fik 2. pladsen med 26 % af stemmerne, mens Nicolai Poulsen indtager 3. pladsen med 11 % af stemmerne.
Iøjnefaldende spillerpræstationer
Statistikkerne viser en tæt kamp mellem Viborg og aarhusianerne, hvor begge hold havde 13 skud, og boldbesiddelsen fordelte sig ligeligt med 51 % til hjemmeholdet og 49 % til gæsterne. Viborgs xG lå på 1,57 mod AGF’s 1,29. Her gav straffesparket til Viborg deres xG et løft.
22-årige Tobias Bech blev målscorer for anden kamp i streg. Hans 1. halvleg var ikke noget mindeværdigt, hvor han sammen med Patrick Mortensen var meget anonym. Der kom lidt mere gang i ham i 2. halvleg, da Gift Links kom på banen. Han havde en xG+xA på 1,00. Det blev til to målchancer og 31 boldberøringer, hvoraf tre af boldberøringerne var i modstandernes felt. Tobias Bech er på vej tilbage i den målform, som vi så de første par runder, og angriberen har nu seks mål, hvilket er det samme antal mål som hans angrebskollega Patrick Mortensen.
Eric Kahl spillede igen en solid kamp som venstre stopper. Desværre formåede Eric Kahl sammen med defensiven ikke at holde buret rent. Svenskeren leverede dog stadig en fornuftig indsats. Det blev til 44 ud af 51 præcise afleveringer. Kahl havde 66 boldberøringer, hvor to af dem var bolderobringer. Han havde seks defensive aktioner, hvor han vandt fire dueller.
Nicolai Poulsen var også god på den defensive midtbane. Han havde 51 præcise afleveringer ud af 62 forsøg. Han havde 78 boldberøringer, hvor 11 af dem var inde på den sidste tredjedel. Det blev til 10 defensive aktioner, hvor seks af dem var bolderobringer. Det var endnu en stabil indsats fra Nicolai Poulsen, som fortsat viser sin vigtighed for AGF’s midtbane.
Den knapt så iøjnefaldende
Jonas Jensen-Abbew havde desværre ikke sin bedste dag. Han blev iøjnefaldende af de forkerte årsager, da han efter 85 minutters spil fik et rødt kort. Han nåede kun at spille i 40 minutter, før udvisningen, som satte holdet i en svær position. Sammen med det røde kort begik han et straffespark, som Viborgs Jeppe Grønning dog sendte på overliggeren. Jensen-Abbew blev passeret af en modspiller én gang, havde ingen vellykkede tacklinger, tabte to dueller og vandt kun én. Det er nok en kamp, den 22-årige AGF’er helst vil glemme.
Statistikker er hentet fra FotMob.com.
Flere AGF Nyheder
-
Rösler før Lyngby: – Det er en stor kamp for os
-
Eric Kahl før Lyngby: – Vi fokuserer på nuet
-
AGF – Lyngby BK optakt: Tid til at slå tilbage
-
Erics flotte forvandling: Fra knægt til karl
-
Blog: Hvad kan vi tage med fra det tunge nederlag i Herning?
-
Studierne indtager Ceres Park: 3000 unge klar til tribunefest
-
AGF straffes med stor bøde og tilskuerstraf
-
Mølgaard er klar til comeback: – Har arbejdet meget med det mentale
-
Lyden AGF: Et hak i tuden for AGF’s mesterskabsdrømme
-
Video: Se AGF’s nye High Performance Center