Skip to main content


Foto: Kronborgfotos

Vejle BK – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller


| Kristian Kristensen |

De Hviie skuffede med et 3-2-nederlag til ligaens bundprop i en svag præstation. Forventningerne var ellers høje – AGF skulle forsvare tredjepladsen og holde liv i drømmen om mere end bare bronze. Heldigvis for aarhusianerne smed de øvrige top-seks-hold også point, bortset fra førerholdet. Mikael Anderson løber for anden kamp i træk med KSDH’s titel som kampens spiller efter en afstemning i Facebookgruppen “KSDH – Gruppen for AGF Fans.”

Aarhusianerne mødte talstærkt op i Vejle, men måtte tage skuffede hjem efter et tamt opgør mod ligaens bundprop. Der var ikke meget positivt at tage med fra kampen, hvor præstationerne generelt var under niveau. Efter slutfløjt opstod der uenigheder blandt fansene, og frustrationen var tydelig. AGF har nu blot hentet to point i de seneste tre kampe, og flere spillere leverede ikke på det forventede niveau – blandt andet Jesper Hansen, der begik et uheldigt drop.

En af de få positive ting ved kampen var, at Badji scorede sit første mål i Superligaen, og samtidig nåede Patrick Mortensen en flot milepæl med sit 100. mål for klubben.

AGF-fansene har igen stemt på kampens spiller i Facebookgruppen “KSDH – Gruppen for AGF Fans”. Mikael Anderson vinder for anden gang i sæsonen – og det gør han med 35 % af stemmerne. Kahl følger efter med 23 %, mens Badji tager tredjepladsen med 14 %. I en kamp, hvor flere spillere var langt under niveau, var der alligevel ikke så meget tvivl om, hvem der skulle være MOTM.

Mikael Anderson med bolden mod Vejle Boldklub.
Foto: Kronborgfotos

Iøjnefaldende spillerpræstationer

Statistikkerne fra kampen viser en overvægt til AGF, der havde 63 % boldbesiddelse og skabte 11 afslutninger. Men på trods af de bedre offensive stats, var det modstanderen, der var mere effektive og vandt kampen 3-2. AGF’s xG lå på 2,32, mens modstanderen havde en xG på 1,90. AGF kom frem til 4 store målchancer, men modstanderen kunne konvertere deres 4 store målchancer og 11 skud til mål og udnyttede deres muligheder bedst.

Mikael Anderson: Med 35 % af stemmerne var Anderson langt fra den dominerende spiller i kampen, men han var stadig den mindst dårlige af AGF’s spillere. Han viste masser af energi og fart, men hans præstation var præget af ineffektivitet. På den positive side var han involveret i flere af AGF’s offensive aktioner og leverede én scoring. Han havde 61 boldberøringer og var involveret i 4 målchancer, men hans afleveringer var langt fra skarpe – kun 52 % af dem var præcise. I afslutninger var han ikke særlig effektiv, da han kun ramte målet én gang ud af to forsøg. Hans driblinger gik heller ikke som ønsket, da han ikke fik succes med nogen af sine to forsøg (0 % succesrate).

Defensivt var han både aktiv og solid, men også præget af en vis ubeslutsomhed. Han vandt 4 dueller, og tabte 7, hvilket giver et samlet resultat på 36 % vundne dueller – langt fra imponerende. På den positive side vandt han 4 ud af 5 luftdueller (80 % succesrate), og han leverede nogle solide defensive aktioner med 5 defensive handlinger og 7 tilbageerobringer. Han lavede også én redning på målstregen og en blokering.

Sammenfattende var det ikke Andersons bedste præstation, men han var stadig en af de mere stabile spillere i en kamp, hvor mange andre var under niveau. For anden gang i træk blev han valgt som kampens spiller, hvilket vidner om en stærk arbejdsindsats.

Eric Kahl: Med 23 % af stemmerne var Kahl en af de mere stabile spillere på banen, men han havde stadig sine mangler. Som venstre centerback spillede han hele kampen, og selvom han ikke scorede eller lavede et mål, var han med i angrebet og fik én assist samt 3 målchancer. Han havde en god afleveringspræcision på 91 %, men hans driblinger var ikke så heldige – han forsøgte én, som ikke lykkedes.

Defensivt var Kahl blandet. Han vandt 2 dueller, men tabte 4, hvilket gav en succesrate på 33 %. På den positive side vandt han 2 ud af 3 luftdueller. som gav 67 % succesrate. Han lavede 6 defensive aktioner, herunder én clearing og én tilbageerobring, men hans 2 tacklinger var ikke succesfulde. Han blev dog ikke passeret af modstanderen, hvilket var et plus.

Alt i alt havde Kahl en udmærket kamp, men hans præstation kunne have været bedre, især i de defensive dueller. Hans assist og solide afleveringspræcision var dog nogle af de ting, der trak op.

Eric Kahl i kamp på Vejle Stadion.
Foto: Kronborgfotos

Youssouph Badji: Han scorede sit første supermål for Aarhusianerne, hvor han fik headede bolden i netmaskerne efter et godt indlæg fra Eric Kahl. Det gav ham en tredjeplads i afstemningen med 14%. Det var samtidig hans eneste afslutning i kampen, men den var til gengæld skarp og ramte inden for målrammen. Offensivt var den 23-årige senegaleser dog ikke specielt involveret. Han havde kun 20 boldberøringer, hvoraf 5 var i modstanderens felt, og han skabte ingen store målchancer. Hans afleveringsspil var heller ikke det mest markante, da han kun slog 13 afleveringer, hvoraf 77 % var præcise. Hans eneste forsøg på en dribling mislykkedes, og han fik heller ikke succes med sit ene indlæg. I duellerne var det en blandet oplevelse for den 23-årige senegaleser. Han vandt 3 dueller, men tabte 6. Defensivt havde han ikke meget at byde på, da han ikke lavede nogen tacklinger, clearinger eller bolderobringer. Alt i alt blev det en kamp, hvor Badjis mål var det store lyspunkt, men han var ellers ikke meget involveret.

Den knapt så iøjnefaldende 

Jesper Hansen: AGF-målmanden lukkede tre mål ind og lavede et stort drop, som gav Vejle en føring i kampen. : Det var en svær aften for AGF’s erfarne målmand, der havde en kamp langt under sit sædvanlige niveau.Han leverede kun én redning i hele kampen og formåede ikke at stoppe nogen afslutninger fra tæt hold. Hans spil med fødderne var heller ikke overbevisende. Han havde 34 boldberøringer, men ramte kun 68 % af sine afleveringer præcist, og hans lange afleveringer sad kun i 47 % af tilfældene. Han havde en enkelt udboksning og greb ét indlæg, men generelt var han ikke den tryghedsskabende sidste skanse, De Hviie havde brug for. Hans fejl kostede dyrt, og han formåede ikke at levere de afgørende redninger, der kunne have holdt aarhusianerne inde i opgøret.

Statistikker er hentet fra FotMob.com.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle