Skip to main content


Vejle B – AGF optakt: Fine forårsfornemmelser eller fiaskofrygt?


| Jonas Roulund |

Endelig sker det! AGF genoptager Superligaen, og 2024 indledes med et ægte traditionsopgør mod Vejle Boldklub i Nørreskoven. Bliver det den fest, vi alle håber på, eller kommer den lidt bumpede vinteropstart med mange skader til at præge forårets præstationer?

Kampfakta: Vejle Boldklub vs. AGF

Spilletidspunkt: Mandag den 19. februar kl. 19.

Spillested: Vejle Stadion, Roms Hule 6, 7100 Vejle.

Dommer: Jakob Alexander Sundberg (Linjedommere: Steffen Beck Bramsen og Heine Bonne Sørensen).

VAR dommer: Morten Krogh (AVAR: René Risum)

Følg kampen her: Twitter: AGFFodbold samt på TV3 Sport

Hashtags: #vbagf #sldk #ultratwitteragf #ksdh

Så er ventetiden forbi. Vejle venter, og om lidt under to måneder ved vi, om AGF’s sæson kan betegnes som en succes eller fiasko, når både Superligaens grundspil og pokalsemifinalerne er afgjort. Hvad skal det blive til? Er vi succes-søgere eller fiasko-frygtere? De første signaler skal sendes mandag aften i Nørreskoven.

Foto: Laura Hjørringgaard

Indbyrdes kampe

To traditionsklubber mødes mandag aften, og det bliver 37. gang at mandskaberne brager sammen.

Her er det blevet til 14 sejre, 15 uafgjorte og syv nederlag for De Hviie.

Seneste opgør endte med en 1-0 sejr til AGF på mål af nytilkomne Tobias Bech, mens seneste kamp på Vejle Stadion sluttede 1-0 til vejlenserne.

Status på AGF

Rösler har måttet tænke ud af boksen gennem vinteropstarten, da en række profiler på skift har siddet ude med skader og skavanker, men nu lysner det hele.

Kun Hvidt og Yakob er meldt decideret ude med skader, mens folk som Poulsen, Knudsen, Knoester og Mølgaard dog mangler kampform efter at have siddet ude i flere uger.

Tobias Mølgaard (Foto: Matti Kronborg / Kronborgfotos)

Cheftræneren er dog fortrøstningsfuld forud for kampen, der kan give De Hviie et godt rygstød ind til foråret med en sejr. Omvendt kan et nederlag betyde en svær periode, da altid udfordrende FC Midtjylland er modstanderen i næste runde.

I forsvaret er nytilkomne AJ blevet anvendt i venstre forsvarsside ved siden af Tingager og Beijmo eller Akoto til træningerne, mens Bach kandiderer til en startplads efter en flot tiltræden i den hvide trøje – her er dog skarp konkurrence med dødboldseksperten, Gift Links.

Foto: AGF.dk

Status på Vejle Boldklub

Vejle er på redningsmission og møder ind til et forår, hvor alt står på spil i hver eneste kamp.

Efter kun at have hentet én sejr i sæsonens første 10 kampe, blev der rettet lidt op på tingene i Nørreskoven, og det lykkedes at hente to sejre og to uafgjorte i årets sidste hjemmebaneopgør.

Det må forventes at blive en hård, fysisk kamp på et tvivlsomt underlag, hvilket passer vejlenserne glimrende med deres stærke bagkæde og store Onugkha oppe foran.

Holdet har i gennemsnit modtaget 2,5 gult kort per kamp, hvilket er flest af alle i Superligaen, mens de samtidig ikke har lukket et eneste mål ind på dødbolde, hvilket vidner om holdets fysiske fokus.

Det bliver op til AGF at få rytme i spillet, mens vejlenserne vil gå efter at slås så ivrigt som muligt undervejs.

Dem skal vi holde øje med

AGF:

Kan dødboldssuccesen blive ved? Tja, intet tyder på det modsatte efter at have udnyttet et hjørnespark eller to i vinterens testkampe, så lad blot Links -> Tingager kombinationen give bonus igen i forårsåbneren, hvor vind og vejr kan udfordre det smukke åbne spil.

Frederik Tingager for AGF.
Foto: Matti Kronborg

Det bliver desuden spændende at se Jensen-Abbew i forsvaret, hvor han forventes at starte ved siden af altid stabile Tingager. Det ligner desuden, at det bliver med Akoto som tredjemanden bagtil, mens Beijmo frigives til sin favoritposition på wingbacken – og få afgørende betydning for kampens resultat med sin energiske tilgang til tingene.

Vejle Boldklub:

German Onugkha er manden, der skal stoppes, hvis AGF skal have minimum et point med fra Nørreskoven. Den store tysker har afsluttet næstflest antal gange af alle i ligaen – 40 gange – og scoret syv mål for de nedrykningstruede Vejle-drenge.

Herudover bliver det vigtigt at lukke af for store Albentosa på dødbolde.

Skader & karantæner

Skader:

Vejle Boldklub: Ingen.

AGF: Kevin Yakob og Benjamin Hvidt.

Karantæner:

Vejle Boldklub: Denis Kolinger (Karantænefare: Raúl Albentosa, Miiko Albornoz, Tobias Lauritsen, Stefan Velkov, Oliver Provstgaard og Saeid Ezatolahi).

AGF: Eric Kahl (Karantænefare: Magnus Knudsen, Nicolai Poulsen, Felix Beijmo, Tobias Bech og Mikael Anderson).

Bud på startopstillinger:

Vejle Boldklub (3-4-3): Trott – Albornoz, Albentosa, Provstgaard – Elvius, Ezatolahi, Barry, Gundelund – Kirkegaard, Onugkha, N’Gbakoto.

AGF (3-4-2-1): Peacock-Farrell – Akoto, Tingager, Jensen-Abbew – Beijmo, Brandhof, Poulsen, Links – Anderson, Bech – Mortensen.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle